Det er aldrig for sent at opklare en forbrydelse. Det mener den tidligere FBI-agent og ekspert i gerningsmandsprofilering Mark Safarik, der sammen med den tidligere betjent fra rejseholdet Jan Jarlbæk skal efterforske uopklarede danske mordsager i en ny programserie på Kanal 5.
»Jeg kan fortælle historien bag forbrydelsen.«60-årige Mark Safarik læner sig lidt tilbage i sin stol i det grå ’headquarter’ i Mastiff’s studier, der har dannet rammen om den nye programserie, som får titlen ’FBIs danske mordmysterier’.
Serien har bragt ham selv og den tidligere efterforsker ved rejseholdet og Europol Jan Jarlbæk fra Jylland til Bornholm i forsøget på at finde nye spor i tre gamle, uopklarede mordsager.
Og det er lykkedes dem.
»Vi vil dog ikke sige for meget om det endnu. Det må man se i programmet. Men jeg synes, vi finder noget signifikant information i alle tre sager. Hvad politiet vil gøre med de informationer, det er så op til dem,« siger Mark Safarik.
Profilering er en fordel
Efter at have deltaget i en lignende tv-serie i Sverige sidste år blev han spurgt, om han ville medvirke i den danske serie. Han takkede ja med det samme.
»Jeg elsker denne type arbejde. Hvis en sag er 17 år gammel, har man helt sikkert gjort alt, man har kunnet med de efterforskningsmidler, man har til rådighed. Nogle gange hjælper det at bringe en anden form for ekspertise ind udefra. Jeg kommer med min ekspertise indenfor adfærdsanalyse og profilering. Det har man ikke her i Danmark. Det danske politi har ikke profilering,« forklarer Mark Safarik, der til daglig bor i Virginia.
I 23 år var han ansat ved FBI. Han er ekspert i gerningsmandsprofilering, og i dag arbejder han som konsulent og ekspertvidne i profilering for anklagemyndigheder og politikredse i USA.
Ifølge 48-årige Jan Jarlbæk er det kun et plus, hvis programserien udover at kunne give de efterladte en afklaring også kan bidrage til at gøre mere opmærksom på fordelene ved gerningsmandsprofilering.
»Hvis vi med det her kan være med til at skabe nok opmærksomhed og interesse i konceptet om adfærdsanalyse til at skubbe det, så det måske kan blive en integreret del af politiets efterforskningsarbejde, så vil det også være en god ting,« siger han.
Manglende erfaring
Det er dog ikke fordi, viljen til at lære at profilere ikke er til stede. Det er mere fordi, det danske politi ikke har haft muligheden for det, mener Mark Safarik.
»Typisk i mordefterforskninger er kriminalbetjentene en form for ’managere’. De indsamler beviser, interviewer vidner, tester dna og fotograferer. De har sjældent muligheden til at kigge på hele billedet af gerningsstedet og forstå den adfærd, der har fremkaldt forbrydelsen. Der er ikke mange mord her i Danmark, så politiet har ikke meget erfaring med det. Men profilering er et brugbart redskab til at forstå dynamikken og interaktionen mellem gerningsmand og offer. Hvad skete der, hvordan skete det, hvorfor. Det er det, jeg kan svare på,« siger Mark Safarik, mens Jan Jarlbæk nikker.
»Jeg har lært meget om profilering af Mark. Jeg ser på disse sager med de samme øjne som resten af det danske politi. Så det har været meget interessant at se på dem med Marks øjne. Det har været en øjenåbner at lære, hvordan man også kan se på sådanne sager,« siger Jan Jarlbæk, der i dag er administrerende direktør i Parsifal Services, et privat efterforskningsfirma.
Aldrig for sent
Den ældste af de sager, de to efterforsker, er helt tilbage fra 1990, hvor kvinden Anette Just blev stukket ned i sin opgang på Amager. Men ifølge Mark Safarik kan en sag ikke blive for gammel til at efterforske.Dog bliver den sværere på nogle områder. Blandt andet når det gælder om at finde vidner fra dengang, som kan være flyttet eller døde i mellemtiden.
»Men al den nødvendige information blev sikret dengang. Der blev foretaget afhøringer, testet beviser, taget alle de nødvendige billeder, obduktioner. Den information ændrer sig ikke fra dagen efter forbrydelsen til selv 20 år efter,« siger Mark Safarik og slutter:»Og den information kan blive analyseret på ny. Det er fordelen.«
Programmet får premiere til efteråret på Kanal 5.
FAKTA: Disse tre sager bliver efterforsket
OBS: Billedet nedenfor er en rekonstruktion:
Pernille-sagen
Den 14-årige Pernille Oldenborg Lind blev sankhansaften 2006 fundet hængende død i et lagen i et gelænder i sit hjem i Galten. Dengang konkluderede politiet, at hun havde begået selvmord, mens familie gennem flere år har forsøgt at finde ud af, om en forbrydelse lå bag.
Læs også: Her er Pernille-sagen
BT kunne i artikelserien ’Mord eller selvmord’ afsløre, at politiet havde overset flere beviser, og efterforskningen blev åbnet igen i februar 2011. I juni 2013 valgte politiet at standse efterforskningen igen.
Drabet på Anette Just
Da den 28-årige Anette Just den 21. august 1990 klokken 23:30 var ved at låse sig ind i sin opgang på Højdevej på Amager, blev hun stukket ned. To drenge så gerningsmanden gå nogle skrift bag hende, hvorefter han smuttede med ind i opgangen, inden hoveddøren lukkede. Inde i opgangen angreb han Anette Just bagfra med en kniv presset mod hendes hals. Hun nåede at råbe om hjælp, inden gerningsmanden stak hende flere gange, gik ud ad opgangen og forsvandt sporløst i ly af mørket med kniven.
Drabet på Connie Birgitte Svendsen
Den 51-årige Connie Birgitte Svendsen blev sidste gang set i live om aftenen den 31. august 1997, hvor hun gik hjem efter en aften i byen med nogle venner på Bornholm. Hun havde selv lukket morderen ind i lejligheden, hvor de drak kaffe og røg nogle cigaretter. På et tidspunkt overfaldt gerningsmanden Connie Svendsen og gennemtævede hende, inden hun til sidst blev kvalt i sit soveværelse. Til trods for fund af drabsmandens dna-profil på nogle cigaretter med bidemærker, lykkedes det ikke at finde gerningsmanden.
