Politikerne har nu givet politiet lov til at benytte sporingsenheder i såkaldte lokketelefoner for at intensivere kampen mod lomme- og tricktyveri. Lokkemadsmetoden er usædvanlig i dansk retspraksis.

Langfingrede lommetyve og behændige tricktyve skal nu passe ekstra godt på, når de er på udkig efter ofre i Danmark. Det skriver Berlingske fredag.

Justitsministeriet har givet politiet et nyt værktøj, som de kan bruge i kampen mod lomme- og tricktyverier – såkaldte lokke­telefoner. Det er mobiltelefoner med sporingsenheder i, som kan lede politiet direkte til tyvenes tilholdssted samt spore kosternes vej ud af Danmark.

Ifølge retsordfører for Socialdemokraterne Trine Bramsen er lokketelefonerne et eksempel på moderne efterforskningsredskaber, som lægger minimalt pres på politiets ressourcer.

»Vi vil ikke acceptere, at tyve går rundt og stjæler fra folk på gaden i Danmark. Derfor har vi givet politiet et nyt redskab, som de kan bruge mod tricktyvene,« siger Trine Bramsen til Berlingske og uddyber:

»Det gælder ikke altid om blot at kaste en masse penge efter problemerne. Det handler om at give politiet nye redskaber og bekæmpe kriminaliteten på en smartere måde.«

Lokketelefoner fungerer ved, at civilklædte betjente går rundt på hotspots for lomme- og tricktyverier og lader sig bestjæle. Derefter sporer politiet mobilen for at finde ud af, hvor tyven gemmer sine tyvekoster, og hvor tyvekosterne bliver transporteret hen og afsat.

Især København har de seneste år været plaget af en bølge af trick- og lommetyverier, primært begået af omrejsende østeuropæere og nordafrikanere.

Fra 2010 til 2013 steg antallet af anmeldelser af lomme-, taske- samt café- og restaurationstyverier fra 20.525 til 29.724.

Lokketelefoner skal ikke bare hjælpe politiet med at finde ud af, hvor tyvene gemmer deres tyvekoster. De skal også hjælpe politiet med at spore, hvor tyvene afsætter tyvekosterne og til hvem. Noget der tidligere har været en stor udfordring for politiet.

Hos Københavns Politi synes man, at værktøjet lyder spændende, men vil hverken be- eller afkræfte, hvorvidt politiet har taget værktøjet i brug, eller om de har tænkt sig at gøre det.

»Vi kigger hele tiden på nye måder at bekæmpe tyveri på, og vi afsøger hele tiden nye måder at blive mere effektive på. Det er alt, hvad jeg kan sige om det,« fortæller politikommissær Ove Randrup fra Københavns Politi til Berlingske.

Praksissen, hvor agenter bruges til at lokke forbryderne i fedtefadet, bliver sjældent brugt i Danmark, forklarer forsvarsadvokat og formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist, som mener, at praksissen let kommer til at bryde med sund moral.

»Ifølge retsplejeloven må provokerende agenter i politiet ikke medvirke til, at der bliver begået forbrydelser, som ellers ikke ville være begået. Det, man gør her, er jo at lede nogen i fristelse. Hvor sikker kan man være på, at den der tager telefonen, ikke tager den med for at henvende sig på hittegodskontoret? Og hvor langt må betjenten gå for at lokke tyven i fælden?«

Ud over den moralske afvejning melder der sig også praktiske problemer med metoden, mener Bjørn Elmquist.

»Hvordan beviser man, at telefonen blev taget op af lommen? Hvem skal bevidne det? Det er dommeren, ikke politimanden, der skal afgøre skylden. Der kan ofte melde sig en lang række tvivl i den slags sager.«

Lokketelefoner tegner ikke til at blive det danske politis eneste lokkedue. Tidligere på året kom det frem, at det danske politi på forsøgsbasis vil begynde at udstyre civile betjente med attrapper af dyre, eftertragtede mobiltelefoner.

Inspirationen til denne indsats kommer fra Norge, hvor politiet har haft en vis succes med at lade civile betjente gå rundt med mobiltelefoner og lokke lommetyvene ud af busken.

Indsatsen med lokketelefoner, både i form af attraptelefoner og sporingstelefoner, bliver spået at have en forebyggende effekt af metodens tilhængere.

»Tilstrømningen af tilrejsende lommetyve stopper jo først, når tyvene ved, Danmark er et svært marked at bevæge sig ind på. Hvis de ved, at risikoen for at blive taget er meget stor, vil færre komme herop,« fortæller Trine Bramsen.

Bjørn Elmquist er dog lodret uenig. Han mener ikke, at lokketelefonerne vil have nogen forebyggende effekt; de vil lede til flere sigtelser, men ikke færre tyverier, mener han.

»Mange af tyvene er tilrejsende kriminelle og har ikke nogen tilknytning til det danske samfund. Hvis de kommer lige ind med toget fra Østeuropa, ved de jo ikke, at der på hovedbanegården i Købehavn går nogle civilklædte betjente rundt, som venter på at anholde dem.«

Norges politi, som i nogle år har gjort sig erfaringer med lokketelefonerne, melder om stor tilfredshed med indsatsen, fortæller Rigspolitiet i et svar til Justitsministeriet.

»Erfaringerne fra Norge viser, at der kan skabes en usikkerhed blandt lommetyve, når de ikke er klar over, om deres offer i virkeligheden er en polititjenestemand.«

Københavns Politi oprettede i efteråret 2013 en specialgruppe med fokus på tyveri- og røverikriminalitet.

Gruppen har arbejdet målrettet på at nedbringe gaderøverier, lommetyveri og tricktyveri. Alle kriminalitetsformer som har været i kraftig vækst de seneste år. De første fem måneder af 2014 har politiet nedbragt antallet af anmeldelser for lomme- og tricktyverier med 14 procent sammenlignet med samme periode 2013.

Antallet af anmeldelser i perioden fra 1. januar til 1. juni 2013 var 12.040, mens det tilsvarende tal for i år er 10.352.