Jon Patorra blev tirsdag klokken 11.25 stukket ihjel foran et pizzeria i Vanløse. Ramt i ryggen af et enkelt knivstik, der perforerede en hovedpulsåre.
I dag fredag klokken 14 har hans forældre for første gang mulighed for at se deres dræbte søn, og på Facebook fortæller hans 57-årige mor, Jane Patorra, at det er et endeligt farvel, der er ufatteligt at forstå.
- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme igennem det, skriver hun.
Læs også: Jons veninde knust: 'Han var min bedste ven'
Jon Patorra er tidligere straffet med en dom på ni måneders fængsel, men da han i sommer blev løsladt, lovede han sig selv og sine venner, at han nu ville lægge sit liv om.
En del af det nye liv indebar et arbejde i morens smørrebrødsforretning, og hans venner beskriver ham som en person, man kunne stole på.
- Vi kontakter også en bedemand, så I hurtigst muligt kan komme til at sige farvel til jeres elskede kammerat, ven, fætter..., skriver Jane Patorra på Facebook.
LÆS Jon-drabet: 15-årig drabssigtet truet på Facebook
En 16-årig teenager blev torsdag varetægtsfængslet i fire uger på en begrundet mistanke om vold med døden til følge, mens hans 18-årige kammerat blev varetægtsfængslet på en begrundet mistanke om grov vold.
Politiet opretholder dog en sigtelse for grov vold og drabsforsøg i forening mod dem begge - ligesom en 15-årig, der også sættes i forbindelse med opgøret, fortsat er sigtet for det samme.
Læs også: Jon-drabet: Bandidos truede drabssigtede
De tre er beskyttet af navneforbud, da de ifølge forsvarsadvokaterne er truet af medlemmer af rockerklubben Bandidos.
Her er Jons storebror medlem af afdelingen på Amager - omend han lige nu afsoner en dom på to års fængsel for blandt andet trusler og vold.



