KØB PLUS!

Nu går politiet efter hash-kunder: Kæmpebøder på vej

I årevis har det været tæt på risikofrit at købe af hash i de ulovlige boder i Pusher Street, men det skal være slut nu, advarer chefpolitiinspektør Jørn Aabye fra Københavns Politi

- Vi vil til at have større kontrol med dem, der køber. Hvis der ikke var købere, så var der heller ikke et hashmarked, siger Jørn Aabye til bt.dk.

LÆSNu lover politiet: Vi gør noget ved Christiania

Gadeprisen for en færdigrullet joint eller et enkelt gram hash ligger i dag på omkring 40-50
kroner, men
når politiet fremover vil foretage langt flere kontroller i området omkring Christiania, kan omkostningerne godt blive væsentligt højere.

Bøden for besiddelse af blot én joint er ifølge politiet på 2.000 kroner, ligesom ejeren får en plet på straffeattesten.

Den nye linje fra politiet falder sammen med, at ejerskabet af Christiania søndag bliver overdraget til 'Fonden Fristaden Christiania'.

LÆSKrise afblæst: Sådan bliver Christianias fremtid

Chefpolitiinspektør Jørn Aabye glæder sig over de nye muligheder for dialog men lover samtidig, at politiet vil bekæmpe de hårdkogte kriminelle i Pusher Street med alle tænkelige midler - herunder aktioner mod de organiserede sælgere og altså også mod køberne, der lægger grunden for markedet.

Jørn Aabye vil dog ikke nærmere ind på, hvornår politiet slår til, men ifølge vagtchef fra Københavns Politi Henrik Oryé kan de mange, der plejer at hente forsyninger til årets Roskilde Festival, godt kigge sig en ekstra gang over skulderen.

- Det vil nok være en rigtig god idé, siger Henrik Oryé til bt.dk.

Rettelse: BT fik i første omgang oplyst, at bøden for en joint var på 1.000 kroner. Det er ikke korrekt. Bøden for besiddelse af under 10 gram hash er i førstegangstilfælde 2.000 kroner.

Mener du det er rimeligt, at politiet nu vil uddele store bøder for besiddelse af hash til eget forbrug? Deltag i debatten HER