To personer var ifølge Flemming Thue Jensen skyld i branden på Scandinavian Star.

Branden på Scandinavian Star blev udført af to professionelle besætningsmedlemmer, der var om bord på skibet, da den tredje brand brød ud.

Det hævder den tidligere skibsinspektør og chef i Søfartstyrelsen, Flemming Thue Jensen, som dermed indsnævrer mistanken til en lille håndfuld personer.

Efter 26 års tavshed valgte Flemming Thue Jensen i weekenden at smide en bombe i sagen og pege på to besætningsmedlemmer som de skyldige i branden, der kostede 159 personer livet. Samtidig kritiserede han de norske myndigheder for at se bort fra afgørende fakta:

»Hvis de havde hørt om det, jeg havde at sige, kunne de reelt have minimeret antallet af mistænkte fra mere end 400 til tre personer. Så kunne sagen være blevet opklaret inden for en måned,« sagde Flemming Thue Jensen på et pressemøde.

Nye oplysninger

Navnene holder han indtil videre for sig selv, men forleden mødtes han med den norske kommission, der gransker myndighedernes håndtering af katastrofen.

De nye oplysninger fra Flemming Thue Jensen snævrer personkredsen kraftigt ind. Der er nemlig kun fire personer, der passer ind i det billede han tegner, bekræfter han over for BT.

Efter branden på skibet "Scandinavian Star".
Efter branden på skibet "Scandinavian Star". Foto: Per Løchen / NTB scanpix
Vis mere

Da den tredje brand bryder ud på Scandinavian Star 12 timer efter ’hovedbranden’, havde det meste af besætningen og de overlevende passagerer forladt skibet. På arnestedet fandt teknikerne senere et hydraulikrør, der var blevet brudt op, og der var stillet madrasser op tæt ved, så ilden kunne få fat. Inden brand nummer tre var fire centrale medlemmer af besætningen blevet fløjet tilbage på skibet for at hjælpe brandfolkene med slukningsarbejdet. Begrundelsen var, at de kendte skibet bedre end brandfolkene. Senere kom der en ’tre-fire stykker’, forklarer Flemming Thue Jensen, ’men de var matroser og motormænd, som ikke havde nogen position’.

Udelukkelsesmetoden

Men ifølge Flemming Thue Jensen er det de fire centrale besætningsmedlemmer, som er interessante. To af dem bad selv om at blive fløjet derud, og de forsvandt midt under slukningsarbejdet, fremgår det af tidligere offentliggjort materiale.

»Du skal spørge dig selv: Hvem var om bord på skibet, da det var under forsegling? Det var en masse svenske brandfolk, og dem må man kunne si fra. Så er der kun de andre. Kaptajnen kan du også si fra. På den måde bliver antallet af mistænkte reduceret. Da skibet sejlede fra Oslo, var der reelt 491 mistænkte ombord. Man skal være idiot for ikke at kunne se, at den kæmpe brand - brand nummer tre - var lavet af de samme, som lavede brand nummer to, som de kalder hovedbranden og som kostede folk livet,« siger Flemming Thue Jensen, der bruger ’udelukkelsesmetoden’, til BT.

(artiklen fortsætter under billedet)

Korridor på skibet "Scandinavian Star" efter branden.
Korridor på skibet "Scandinavian Star" efter branden. Foto: Per Løchen / NTB scanpix
Vis mere

Han tilføjer:

»Du bruger udelukkelsesmetoden. Der skulle to personer til at lave det der sabotage med hydraulikrøret. Jeg ved, hvem de er, men det er politiets opgave at sætte navn på de to, der gjorde det. Det er derfor, jeg ikke sætter navne på. Jeg har sat dem op på en tallerken og sagt ’værsgo, her står de’.«

På baggrund af tidligere artikler om sagen og Lars Halskovs bog ’Branden’ og Flemming Thue Jensens udtalelser har BT udarbejdet en liste over de fire centrale besætningsmedlemmer, der blev fløjet tilbage på Scandinavian Star efter skibet var blevet evakueret.

De kom tilbage til skibet:


Maskinchefen
Blev på eget initiativ fløjet tilbage til Scandinavian Star for at hjælpe brandfolkene. Har været under stærk mistanke for at have påsat brandene og forhindret slukningsarbejdet. Han bad, ifølge et vidneudsagn, de svenske brandfolk om at indstille slukningen, så slukkevandet kunne pumpes væk for at undgå krængning. Det fik ilden til at blusse op igen og igen. Midt under slukningsarbejdet forsvandt han. Senere fandt brandmester Ingvar Brynfors ud af, at det var muligt både at slukke og pumpe på samme tid. Maskinchefens ansættelsesforhold er omgæret af mystik. Hans ansættelsespapirer gik til i branden, og politiet har aldrig fået en kopi. Efter branden blev han ansat i SeaEscape, der fik udbetalt forsikringssummen. I et interview med den norske avis VG i 2013 bedyrede han sin udskyld.

»I 10 måneder kunne jeg ikke arbejde, fordi jeg ikke kunne sove. Jeg så konstant alle ofrene for mig. Jeg kunne aldrig gøre sådan noget.« sagde maskinchefen til avisen VG. I juli 2014 døde han af et hjertetilfælde.

Efter branden på skibet "Scandinavian Star". Her er vi oppe på dækket med svømmebassin og solstole.
Efter branden på skibet "Scandinavian Star". Her er vi oppe på dækket med svømmebassin og solstole. Foto: Per Løchen / NTB scanpix
Vis mere

Elektrikeren
Blev sammen med maskinchefen på eget initiativ fløjet tilbage om bord på Scandinavian Star.

I sin logbog har den svenske brandchef Ingvar Brynfors, ifølge bogen ’Branden’, skrevet, at elektrikeren opførte sig mærkeligt. Flere gange sparkede han trækiler væk, så dørene på skibet lukkede. Kilerne skulle, ifølge bogen, holde dørene åbne, så brandslangerne ikke blev klemt i dørene og røgdykkerne havde mulighed for at slippe ud hurtigt, hvis de manglede frisk luft. Brandchefen måtte til sidst sige til chefelektrikeren: »Hvis du sparker én trækile mere væk, bliver du smidt i havet.« Derefter forsvandt elektrikeren.

Da VG i 2013 kulegravede sagen afviste han at udtale sig.

Kaptajnen
Da den første brand brød ud undlod han at slå alarm, som man ellers skal ifølge brandreglementet. Det skyldtes måske, at branden hurtigt blev slukket. Da anden brand brød ud kort efter, udsendte han et mayday. Klokken 03:28 oplyste han over radioen, at både besætning og passagerer havde forladt skibet, men det viste sig at være forkert, da der stadig var passagerer om bord. Klokken 09:02 blev han fløjet tilbage til skibet for at assistere brandfolkene med slukningsarbejdet.

I 1993 blev kaptajnen sammen den danske forretningsmand Henrik Johansen og Rederidirektør Ole B. Hansen dømt i Højesteret for manglende sikkerhed på skibet.

Da VG i 2013 besøgte ham i Spanien fortalte han, at han mener, at det som skete må undersøges bedre, end det er gjort indtil nu:

»Der har været tale om forsikringssvindel og ejerforhold. Jeg kan ikke forstå, at den del af sagen ikke blev grundigt efterforsket i 1990. For at retsstaten Norge skal kunne kalde sig netop det, er det vigtigt for alle os, som er tilbage, at politiet forsøger at finde ud af dette,« sagde kaptajnen, der beskrev brandnatten som ’fæl.’

2. maskinmester
Var ifølge bogen ’Branden’, en af de første besætningsmedlemmer, der opdagede branden. Sammen med et andet besætningsmedlem gik han i gang med at redde passagerer ud iført røgdykkerudstyr. Sammen med kaptajnen blev han klokken 09:02 fløjet tilbage på skibet for at hjælpe brandfolkene.

Foto: JACKIE LEISSNER/Scanpix 2016
Vis mere