En mand og en kvinde blev uvenner, hvorefter han angreb hende med et samuraisværd.

- Det er helt vildt. Lejligheden er fuld af blod, siger Gunnar Nørager, efterforskningsleder ved Københavns Politi.

Politiet ved endnu ikke, hvad der er sket, men fortæller, at den 28-årige kvinde var kommet til lejligheden på Islevhusvej 23 i Brønshøj 'på bestilling', og at et større skænderi var brudt ud, inden det resulterede i en reel slåskamp.

- Det er tydeligt at se, der har fundet et slagsmål sted. Og hun har angiveligt fået tildelt nogle hug med st samuraisværd, siger Gunnar Nørager. 

Ifølge politiet har manden overfladiske skrammer, som bliver behandlet på ét hospital, mens kvinden, der har de værste læsioner, bliver opereret på et andet.

Hendes tilstand er nu stabil, og hun er udenfor livsfare.

Vidner har fortalt til politiet, at manden - inden skænderiet udartede sig - stod på gaden, mens kvinden truede med at hoppe ud af vinduet på 1. sal. Politiet fortæller, at de begge var nøgne.

bt.dk følger sagen...

VED DU NOGET? KONTAKT BT.DK PÅ 1929@BT.DK