Er du en af dem, der har oplevet, at politiet ikke dukker op, når du har allermest brug for det? Så skriv til BT's journalist Karina Svensgaard på ksv@bt.dk eller ring på 25 45 60 20.
‘Tyveri anmeldes til politiet’ står der på et skilt i mange af landets dagligvarebutikker. Men for mange forretningsdrivende virker skiltet som en fjollet advarsel, når ordensmagten sjældent kommer og tager butikstyven i kraven.
For selvom butikstyveri stadig er en forbrydelse ifølge straffeloven, så risikerer man, at butikstyven ikke længere betragter det som sådan, når han aldrig ender ansigt til ansigt med en uniformeret betjent. Det mener bl.a. brancheorganisationen Dansk Erhverv.
»På vegne af butikkerne mener vi i Dansk Erhverv, at det er problematisk, at man nedprioriterer butikstyveri. Man risikerer at afkriminalisere et helt område, som altså stadig er strafbart ifølge straffeloven. I dag behandles en sag om butikstyveri reelt kun administrativt. Så melder butikken det elektronisk, en kontorassistent sender et bødeforlæg, men gerningsmanden får aldrig konfrontationen med ordensmagten. Den præventive effekt, hvor man førhen oplevede en indbrudstyv blive taget i kraven og sat ind på bagsædet af en patruljevogn, mister vi i dag. Der sker et skred i moralopfattelsen, så man i dag tænker, nå, ja, butikstyveri, det sker der jo alligevel ikke så meget ved,« siger procesdirektør i Dansk Erhverv Lars Alexander Borke.
Dansk Erhverv minder jævnligt sine medlemmer om, at de fortsat skal anmelde butikstyveri, selvom der er frustrationer ude i landet over, at politiet ikke har bemanding til at rykke på det.
»Der er steder i landet, hvor man har opgivet at anmelde butikstyveri, fordi butiksejerne ikke oplever, at sagerne bliver efterforsket tilstrækkeligt. Det giver desværre nogle mørketal, så vi reelt ikke skal glæde os, når vi ser, at antallet af butikstyverier daler,« siger Lars Alexander Borke.
Manglende ressourcer
Det er man enig i hos De Samvirkende Købmænd, der repræsenterer ca. 1.250 købmænd.
»Kigger man på antallet af tyverier i butikker, så er tallene måske ikke retvisende, fordi vi desværre hører fra vores medlemmer, at de føler, at det ikke altid nytter at anmelde, når det ikke har den fornødne konsekvens,« siger adm. direktør John Wagner.
Hos De Samvirkende Købmænd udarbejdede man sidste år en undersøgelse blandt købmændene, som viste, at 68 procent oplevede, at politiet ikke rykkede ud. 38 procent følte, at politiet ikke tog butikstyverier alvorligt.
»Vi vil gerne hæve det gule kort, fordi vi oplever en nedprioritering af opgaver som f.eks. butikstyveri, og det er frustrerende for vores købmænd, at politiet ikke er til stede og dermed sikrer en præventiv indsats. Det er ikke et angreb på politiet, for det løser deres arbejdsopgaver med de ressourcer, det har, det er et spørgsmål om bevillinger fra politisk hold. Det er meget vigtigt for os, at vores købmænd og deres medarbejdere kan gå trygt på arbejde,« siger John Wagner.
Politiet har svigtet mig
Som købmand har Gustav W. Jensen ofte oplevet, at politiet ikke har tid til at komme, når butikstyve ribber hylderne for varer. Derfor kører han selv rundt og stemmer dørklokker for at få pengene hentet hjem
Bunkevis af cigaretter, oksemørbrad, sennep og spegepølser. Kunder med lidt for lange fingre lusker jævnligt rundt mellem kølediskene i Gustav W. Jensens Spar-butik i Virklund syd for Silkeborg og fylder taskerne med tyvekoster.
Den 41-årige købmand overtog Spar-butikken i 2005 sammen med en kammerat. Han vurderer, at der dagligt bliver stjålet fra hans butik, og omkring en gang om måneden fanger han en tyv på fersk gerning. Det løber op i store beløb, vurderer han, men alligevel er der ikke meget, han kan stille op, for politiet har ikke tid til at komme, når han ringer og anmelder det.
For et års tid siden tog han en kvinde i at stjæle oksemørbrad for 1.500 kroner. Hendes indkøbspose var så mistænkelig tung, at hun næsten ikke kunne slæbe den ud af butikken, så han stoppede hende og ringede til politiet. Ifølge Gustav W. Jensen fik han at vide, at politiet ville komme og tale med kvinden, så han satte sig ind på kontoret sammen med hende og ventede. Efter en time ringede han og rykkede, hvorefter politiet beklagede, at det alligevel ikke havde en ledig patrulje at sende ud, så han lod kvinden slippe.
»Butikstyveri bliver ikke taget seriøst, så ofte er det bare spild af tid at ringe og anmelde det. Jeg føler ikke, at politiet er her for min skyld, og det gør mig skuffet og frustreret. Hvis nu man vidste, at butikstyve altid blev hentet af to betjente, så var der nok ikke så mange, der stjal. I dag tror folk jo ikke, der er konsekvenser,« siger han.
Goddag, fru Hansen
Når han tager lokale kunder i at stjæle i butikken, kører han hen og banker på deres hoveddør for at få betaling for varerne. Det har han gjort et par gange i år, efter at ældre damer fra området har rapset ost, rejer, spegepølser og sennep og har efterladt sig spor i form af overvågningsbilleder. Viser de sig i butikken igen, bliver de smidt ud. En enkelt gang har han også efterlyst gerningsmændene til et tømt tobakskab ved at lægge billeder fra overvågningskameraet på Facebook.
»Butikken er mit levebrød, så jeg er nødt til at gøre noget. Jeg kan jo ikke bare lade folk stjæle og svindle, som det passer dem,« siger Gustav W. Jensen.
Han har svært ved at forstå, at politiet ikke rykker ud, når han har brug for hjælp:
»Politiet prioriterer dårligt. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at de har tid til at lave alle de fartkontroller, men at det er nytteløst at anmelde butikstyverier. Hvem er politiet overhovedet til for?«
Butiks-tyveri står ikke øverst på dagsordenen
Sparkøbmanden i Virklund Gustav W. Jensen er utilfreds med indsatsen over for butikstyve og føler sig svigtet af politiet. BT har forelagt Midt- og Vestjyllands chefpolitiinspektør Claus Hilborg kritikken.
»Nogle gange kommer vi ud, når der bliver ringet om butikstyveri, men det står ikke øverst på dagsordenen. Det serviceniveau, vi kan levere, er afpasset efter de resurser, vi har, og hvis vi har tid, vil vi meget gerne køre ud. Det er uheldigt, hvis politiet siger, de kommer og så ikke gør det. Men der kan være sket noget, som er mere alvorligt,« siger Claus Hilborg.
Hvad skal man gøre som butiksejer, hvis politiet ikke kommer?
»Mange gange kan købmanden eller supermarkedet selv ordne det. De udfylder en anmeldelse, som så bliver sendt til politiet. Hvis man ved, hvem det er, kan man tage filmsekvensen og sende, til det lokale politi, så vil de behandle anmeldelsen. Hvis der er ballade eller en form for konfrontation, og man ikke føler, man kan takle situationen, rykker vi ud.«
