Pigen blev indlagt med mavesmerter på et hospital i den brasilianske by Recife, og her kunne lægerne konstatere at den lille pige er gravid med tvillinger i fjerde måned.
Pigen er i gennem længere tid blevet sexmisbrugt af sin far, og sagen har chokeret hele Brasilien, skriver de brasilianske netaviser Diario de Pernambuco, G1 og pe360graus.
Skal muligvis have en abort
Den lille piges krop er slet ikke modnet og klar til at gennemføre en graviditet, og ifølge brasilianske medier, skal hun have en abort.
-Vi ved ikke, om hun vil kunne fuldføre graviditeten på grund af hendes kropsbygning. Det er en stor risiko for hende, siger læge Jose Severiano Cavalcanti der har undersøgt pigen.
-Hendes bækken kan ikke bære en tvillingegraviditet, fortæller han.
I Brasilien er det ulovligt at få foretaget en abort. Det er kun i tilfælde af voldtægt, eller hvis kvindens liv er i fare, at en abort må finde sted.
Stedfaren anholdt
Ifølge lokale medier har den 23-årige stedfar angiveligt misbrugt pigen, siden hun var seks år gammel. Pigens 14-årige handicappede søster er også blevet misbrugt.
Han har angiveligt betalt hende 2,50 kroner per overgreb. Manden er blevet anholdt, efter han forsøgte at stikke af til en anden region, og han er nu varetægtsfængslet.





















