Et par klik – og de ulovlige stoffer er på vej. Danske pushere har sluttet sig til den internationale handel med narko på den mørklagte del af internettet. Det giver politiet problemer.

Danske pushere rykker fra gadehjørnerne til computerskærmen, hvor de sælger ulovlige stoffer gennem krypterede netværk.

Handlen foregår på en del af internettet, »The Dark Web« – det mørke internet <saxo:ch value="226 128 147"/> hvor brugerne er anonyme, og intet kan spores.

Berlingske har undersøgt en række skjulte narkomarkeder i nettets afkroge og fundet frem til otte danske sælgerprofiler, som siden 2013 tilsammen har stået for mere end 5.500 handler af alt fra cannabis over kokain til morfin.

Men den samlede handel er efter alt at dømme endnu større. Sælgerne på de skjulte hjemmesider bruger avancerede, digitale værktøjer til at skjule sig, hvilket gør det vanskeligt at kortlægge det reelle omfang.

Politiet kalder omfanget af den netbaserede narkohandel i Danmark »betydeligt«, men har store vanskeligheder ved at anslå en mere præcis størrelse – for pushernes nye, digitale metoder udfordrer myndighederne.

»Der er ingen tvivl om, at det her er kommet for at blive. Det er klart, at jo dygtigere folk bliver på nettet, jo mere udbredt et problem bliver det også. Det er naivt at tro, at vi får lukket det ned,« siger vicepolitiinspektør Lisbeth Jessen, Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter.

Narkohandlen foregår på såkaldte kryptomarkeder, som er digitale markedspladser på den mørklagte del af internettet.

Med digitale indkøbskurve, brugeranmeldelser og levering med posten fungerer markederne på samme måde som Den Blå Avis eller eBay – bortset fra at der på kryptomarkederne primært sælges narkotika.

For at få adgang til det mørke internet skal man bruge browseren Tor, som for cirka 10 år siden blev etableret af det amerikanske militær for at sikre anonymitet på nettet.

Tor er både lovlig og gratis at downloade, og fordi brugernes IP-adresse konstant skifter, er det muligt at færdes så godt som anonymt på nettet.

Betalingen for de ulovlige rusmidler foregår med den virtuelle valuta Bitcoin, som kun eksisterer digitalt. Selv om transaktioner med Bitcoins ikke er anonyme, er det vanskeligt at spore, hvor en betaling kommer fra.

Købere oplyser ved hjælp af krypteret kommunikation deres adresse til en sælger, så han er den eneste, der kan afkode beskeden. N

år sælgeren modtager sin betaling, sendes stofferne i et brev eller en pakke uden afsenderadresse, som postvæsenet bringer til køberens hoveddør.

Er køberen uheldig, opsnapper toldere eller politi brevet – men hvis køberen nægter al kendskab til brevet, har politiet svært ved at bevise, at køberen har noget med handlen at gøre.

Stadigt flere har i løbet af de seneste år fået leveret ulovlige stoffer af postbude eller legale kurerfirmaer, og narkohandlen på nettet har vokset sig til en enorm industri.

Kryptomarkederne omsætter årligt for op mod 1,2 milliarder kroner, og Berlingske har fundet frem til 11 aktive markedspladser på internettet, hvor der i alt er over 80.000 narkoprodukter til salg.

Og meget tyder på, at markedet kun bliver større i fremtiden.

»Der tegner sig et billede af, at flere og flere køber stoffer på kryptomarkederne. Selv om handlen i den fysiske verden stadig dominerer, må vi konkludere, at de her markeder får en stor og afgørende plads på fremtidens stofmarked,« siger Jakob Demant, der er lektor i sociologi på Københavns Universitet og har forsket i danskernes brug af rusmidler.

Den tendens nikker Europol genkendende til. I en rapport om cyberkriminalitet for 2015 skriver Europol således, at Bitcoins og Tor-browseren i stigende grad bliver brugt til kriminelle formål.

Når den slags teknologier bliver lettere tilgængelige og mere populære, giver det politiet store problemer.

På den måde bliver det nemlig nemt at skjule sig for lovens lange arm, understreger Fruzsina Varga fra Europols kommunikationsafdeling.

»Selv cyberkriminelle med minimal teknisk snilde kan nu blive en udfordring for myndighederne, fordi de gemmer sig bag simple værktøjer, der effektivt skjuler deres identitet,« siger Fruzsina Varga.

Netop disse værktøjer benytter en gruppe danske internetpushere, der går under aliasset »BulkShipping«, sig af. Berlingske fandt frem til dem på et af kryptomarkederne og interviewede dem via krypterede mail.

Vi kender ikke deres sande identitet, men via brugeranmeldelser på kryptomarkedet Agora fik vi bekræftet, at de har solgt store mængder af hash, bedøvelsesmidlet ketamin og MDMA, der ofte kaldes ecstasy.

Forhandlerne bag »BulkShipping« er sikre på, at politiet kunne fange dem, hvis det blev prioriteret højt nok. Men så længe myndighederne ikke opruster indsatsen mod de skjulte narkohandlere, frygter pusherne ikke at blive taget.

»Som det ser ud nu, kæmper politiet en kamp, de ikke kan vinde. Det ville kræve landets højeste prioritet at fange os,« skriver gruppen således til Berlingske.