Naboer til den 63-årige kvinde i Skælskør, der mandag erkendte at have dræbt sin egen datter med kniv, er i chok over den dybt tragiske hændelse.

- Det er dybt forfærdeligt, siger en nabo, der fortæller, at kvinden rejste på ferie med den handicappede datter hvert år.

Den 63-årige kvinde blev tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør. Her fortalte hun, at hun dræbte sin 43-årige handicappede datter enten 9. eller 10. januar, og at hendes plan var, at hun derefter ville begå selvmord.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

Det lykkedes ikke for hende, og i omkring 10 dage lå datteren død i sit værelse, inden liget blev opdaget mandag. BT har tirsdag talt med en anden nabo til de to kvinder, der fortæller, at den dræbte kvinde ikke var i stand til at ret meget.

Hun havde ikke noget sprog, og hun var kun i stand til at fægte med armene. Naboen fortæller også, at den 43-årige dræbte sad i kørestol som hendes mor måtte skubbe rundt.



- Hele hendes liv gik med at passe hende, fortæller naboen.

En tredje nabo, BT har været i kontakt med, er meget berørt over tragedien i den lille vestsjællandske by.

- Hun elskede sin datter utroligt højt. Nu har hun ingenting. Det er meget trist, siger hun. 

Den 63-årige mor er nu sigtet for manddrab og blev varetægtsfængslet i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling frem til 13. februar