Mystik omgærder ung mand dræbt af tog

En ung mand først i 20’erne blev natten til lørdag påkørt og dræbt af et tog mellem Nørreport og Vesterport station i København.

Men manden er lørdag aften endnu ikke identificeret.

Politiet fik ellers en anmeldelse om en personpåkørsel fra Bane Danmark klokken 04.38 natten til lørdag.

Togdriften blev standset og politi, redningsfolk og brandfolk blev sendt ind i tunnelen, hvor de fandt den unge mand, som blev erklæret død på stedet.

- Den unge mand er af uvisse årsager bevæget sig ind i tunnelrøret mellem Vesterport og Nørreport station – måske for at skyde genvej. I tunnelen bliver han uheldigvis ramt af et S-tog, siger Jens Kristiansen, vagtchef ved Københavns Politi.

Trods intenst arbejde er det endnu ikke lykkes politiet at identificere den unge mand, da han ikke havde noget ID på sig.

Politiet opfordrer derfor folk, der har set noget, har oplysninger eller mistanke om, hvem det kan være til at kontakte politiet på 114.

Politiet skønner, at den unge mand er i starten af 20’erne, han har brunt hår og brune øjne, og var iført en grå jakke/fleecetrøje af mærket Ali, lyseblå cowboybukser, et bælte med hvide og grå striber og Nike-sko.

Kl. 16.30 lørdag eftermiddag valgte politiet igen at stoppe togtrafikken ved Vesterport station.

- Vi er nede med hunde og lede en ekstra gang for at se, om vi kan finde tabte genstande, der kan være fra ham, så vi kan få ham identificeret, udtalte vagtchefen til bt.dk. 


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.