En mand først i 20erne blev natten til lørdag påkørt og dræbt af et tog mellem Nørreport og Vesterport station i København, men lørdag aften er han ifølge bt.dk endnu ikke identificeret.
- Den unge mand er af uvisse årsager bevæget sig ind i tunnelrøret mellem Vesterport og Nørreport station – måske for at skyde genvej. I tunnelen bliver han uheldigvis ramt af et S-tog, siger Jens Kristiansen, vagtchef ved Københavns Politi, til avisen.
Men trods intenst arbejde er det endnu ikke lykkes at identificere den unge mand, da han ikke havde noget id på sig, og politiet opfordrer derfor folk, der har oplysninger, til at kontakte dem på 114.
Politiet skønner, at den unge mand er i starten af 20erne. Han har brunt hår og brune øjne og var iført en grå jakke/fleecetrøje af mærket Ali, lyseblå cowboybukser, et bælte med hvide og grå striber og Nike-sko.
BNB



