Det var ikke nok for 22-årige Steffen Kristensen, at han var nummer et i mange pigehjerter i Benløse. Selv om hans sexliv var velfungerende ville han have mere. Derfor myrdede han 12-årige Mia Teglgard Sprotte og voldtog hendes lig.
Først igennem den magt, han udviste overfor 12-årige Mia, fik han tilfredsstillelse for sin perversion. Det vurderer chefpsykolog ved Odense Universitetshospital, Jørn Beckmann.»Vi ved jo, at han havde murersnoren med, og det tyder meget kraftigt på, at det var planlagt. Derfor tror jeg, han var ude for at få tilfredsstillelse for sin aggressive impuls,« siger Jørn Beckmann, der tidligere har arbejdet med at skrue psykologiske profiler af barnemordere sammen for politiet.
»Vi har alle sammen en aggressiv og en seksuel impuls, som vi gerne vil tilfredsstille, og de to forskellige impulser ligger meget tæt op ad hinanden. Almindelige mennesker lærer grænser for, hvordan man kan få tilfredsstillelse for sin aggressive impuls. De grænser har Steffen Kristensen ikke lært,« vurderer Jørn Beckmann, der derfor heller ikke mener, at Steffen Kristensen er pædofil. Det er mere psykopatiske tendenser, der får en mand til at dræbe en 12-årig, og Beckmann kan se fælles træk til tidlige psykopatiske mordere - blandt andet Peter Lundin.
»Jo flere skuffelser man får i livet, jo mere aggressiv energi bliver der opbygget, og jeg tror, at Steffen Kristensen i dette tilfælde blev nødt til at komme af med sine aggressioner,« siger Jørn Beckmann.
De psykopatiske træk kan Jørn Beckmann også se i Steffen Kristensens forfængelighed med sit hår og sit tøj.
»Kropsdyrkelser er et træk, man ser ved narcissistiske psykopater. Selv om de ud af til virker, som om de har meget selvtillid, er deres selvværd meget begrænset. Derfor sørger de for, at der ikke er nogle synlige fejl ved dem, for eksempel at de ikke må have en plet på tøjet,« siger Jørn Beckmann og fortsætter.
»På samme måde kan de mange piger, han har været sammen med, også være et tegn på at han konstant har haft brug for at få styrket sit selvværd,« siger Jørn Beckmann.
