En personbil er onsdag morgen forulykket ved Korskro ikke langt fra Esbjerg. Bilen kørte direkte hen over en rundkørsel, hvorefter den kørte ud over en skrænt og endte på Esbjergmotorvejen.

Her spærrer den for trafikken i retningen mod Esbjerg. Men da det er et ganske lille stykke af motorvejen, der er spærret, ledes trafikken blot af motorvejen ved 73 Korskro og ned igen på motorvejen ved samme bro.

Vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi kan onsdag morgen ikke oplyse om chaufførens tilstand. Men der er både politi og ambulance til stede ved ulykkesstedet.

BNB