____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Morgenmyldretiden i hovedstaden blev torsdag morgen generet af en lastbil, der væltede på Amagermotorvejen.

Det oplyste Københavns Politi på Twitter.



Lastbilen væltede ved Ørestad i retning mod Avedøre mellem frakørsel 20 København C og Kalvebodbroerne.

Det betød, at motorvejen var spærret ud af byen i retning mod Avedøre et par timer, mens redningsmandskabet arbejdede på stedet.

Omkring klokken ti oplyste Vejdirektoratet, at vejen er delvist åbnet igen, og kort efter frokost blev motorvejen helt åbnet igen.



Politiet formoder, at det var en teknisk fejl ved sættevogn, som gjorde, at den ramte broen og væltede.

Heldigvis kom ingen personer noget til.