Motorcyklist stabil efter nordjysk ulykke

En 47-årig motorcyklist er i stabil tilstand, efter at han kørte ind i en bil ved naturreservatet Vejlerne mellem Fjerritslev og Thisted i Nordvestjylland.

Tre personer blev kvæstet i et sammenstød mellem en motorcyklist og to biler lørdag eftermiddag i naturreservatet Vejlerne mellem Fjerritslev og Thisted i det nordvestlige Jylland.

To mænd i den ene bil er fortsat indlagt, men er uden for livsfare. Samtidig tyder alt på, at den 47-årige motorcyklist, der var årsag til ulykken, også overlever. Hans tilstand er stabil, men lægerne vil endnu ikke endeligt sige, at han er uden for livsfare, oplyser Nordjyllands Politi.

Ulykken skete, da en svensk indregistreret bil ville dreje til venstre ind på en rasteplads. I det samme kom den 47-årige motorcyklist kørende imod den svenske bil. Motorcyklisten overhalede en anden bil og opdagede den venstresvingende svenske bil for sent, så alle tre køretøjer tilsyneladende ramte hinanden.

Ifølge Nordjyllands Politi havde motorcyklisten igennem et stykke tid kørt bag bilen, han ville overhale.

Den 41-årige fører af bilen satte efter de foreløbige oplysninger farten lidt ned, da han så den venstresvingende bilist holde og vente længere fremme. Der er derfor ikke tegn på, at motorcyklisten kørte for stærkt, da han overhalede.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: