En mandlig motorcyklist er livsfarligt kvæstet efter et solouheld på Kringelhøjvej i Horne nær Hirtshals søndag eftermiddag. Det skriver nordjyske.dk.

Uheldet skete klokken 15.40 i en svag kurve, hvor motorcyklisten mistede herredømmet over motorcyklen og fortsatte lige ud, hvor han ramte en klynge træer.

Manden blev bragt til Sygehus Vendsyssel i Hjørring. Hans tilstand beskrives som »meget kritisk«.

BNB