En motorcyklist er kommet til skade efter et færdselsuheld på Sydsjælland.

En motorcyklist kørte fredag eftermiddag med høj fart ind i en bil og kom svært til skade.

Uheldet skete omkring klokken 15.30 mellem byerne Stensved og Langebæk på det sydlige Sjælland.

Det oplyser Søren Østervig, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Meldingerne lyder, at motorcyklisten fik omfattende skader, og at vedkommende er kørt til behandling på Sjællands Universitetshospital i Køge.

- Vi ved ikke, hvordan uheldet skete, men føreren af bilen er umiddelbart uden skyld, siger Søren Østervig.

Bilinspektører arbejder i øjeblikket med at finde ud af, hvad der er sket.

Vagtchefen kan ikke oplyse hverken køn eller alder på de involverede i ulykken.

Opdateres....

/ritzau/