Motorcyklist dræbt i voldsom frontal-ulykke

Vidner anslår motorcyklists fart til 200 kilometer i timen ved ulykke ved Aabybro.

Meget høj fart er formentlig forklaringen på, at en mandlig motorcyklist mandag morgen blev dræbt i en trafikulykke på Thisted Landevej mellem Aabybro og Arentsminde, oplyser politiet.

Ved ulykken, der skete ved halv ni-tiden, kørte motorcyklisten frontalt ind i en modkørende bil, som var ved at foretage en overhaling.

Vidner har sagt til Nordjyllands Politi, at motorcyklen muligvis kørte op mod 200 kilometer i timen. Han blev dræbt på stedet. Mandens identitet var ikke umiddelbart fastlagt.

Personen i bilen kom også til skade og blev kørt på sygehuset, oplyser politiet.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her