En 19-årig motorcyklist blev torsdag formiddag fløjet væk med lægehelikopter, efter at han var kørt sammen med en lastbil på Søllerupvej i Herfølge.

Den unge mand blev kastet af motorcyklen og ned ad en skrænt, og lastbilen brød i brand, da de to køretøjer bragede sammen.

- Den 19-årige mand blev fløjet på hospitalet i lægehelikopteren. Men vi kender på nuværende tidspunkt ikke mandens tilstand. Han var dog ved bevidsthed, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til eb.dk.

Lastbilens fører kom hurtigt ud af det brændende køretøj og slap uskadt fra ulykken.

Det er endnu uvist, hvad der er årsag til ulykken.

BNB