Foto: Google Maps

Har du oplysninger i sagen, må du gerne kontakte bt.dk på 1929@bt.dk eller sende en sms til 1929. ​

En forfærdelig færdselsulykke har tirsdag eftermiddag fundet sted på Fyn. En mor til to er tirsdag aften afgået ved døen, efter hun påkørte et ubeboet hus tidligere på dagen. Hendes to børn var med i bilen.

Den frygtelige ulykke skete på Refsvindinge Byvej på Østfyn ved 16-tiden.

'Anmeldelsen lød på, at en bil var kørt ind i et ubeboet hus. I bilen befandt sig 3 personer - en kvinde på 47 år og hendes 2 børn på henholdsvis 7 og 4 år', skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet kom de 2 børn lettere til skade, mens deres mor havde fået alvorlige skader i både hoved og på kroppen.

Både mor og børn blev efter ulykken bragt til Odense Universitetshospital, men moderens liv stod ikke til at redde. Kort før klokken 19.30 afgik hun ved døden uden på noget tidspunkt at være kommet til bevidsthed efter ulykken.

Den 47-årige kvinde kom fra Nyborg, og hendes pårørende er underrettet.

Politiet har i pressemeddelelsen ikke givet detaljerede oplysninger om, hvordan ulykken skete. Det oplyses dog, at bilen inden ulykken var kommet kørende ad Ellingevej mod øst, hvor den i krydset ved Refsvindinge Byvej (et T-kryds) fortsatte lige over krydset og kørte ind i et hus.

 

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook