Mor sigtet for giftdrab: Det har været et hårdt år

Den kvindelige dyrlæge, der tirsdag formiddag er i grundlovsforhør sigtet for at have dræbt sin mand med hestemedicin, har haft et hårdt år. Det fortæller hun på Facebook.

Kvindens mand døde mellem den 11. og 12. december 2011, og kvinden er nu - mere end år efter dødsfaldet - blevet sigtet for at have dræbt sin mand.

Ifølge Ekstra Bladet er kvinden sigtet for at have givet sin mand flere medicinpræparater til dyr - blandt andet stoffet Ketamin - som bruges til at bedøve heste med. Og angiveligt var det var netop ketaminen, der fik manden til at afgå ved døden.

Det formodede drab fandt sted i parrets hjem i Nordsjælland. Manden blev begravet ved en 'smuk ceremoni' i slutningen af december sidste år. Siden har kvinden boet alene i huset sammen med parrets tre-årige datter. Og selv om mor og datter har forsøgt at få stablet en ny tilværelse på benene, så har det været en hård tid.

- Det har været hårdt og med urimelige kampe undervejs, skriver kvinden på sin Facebook-profil.

I samme opdatering skriver hun, at hun dog nu vælger at se fremad, og at hun håber, at fremtiden byder på en lettere tilværelse. Desuden takker hun alle de personer, der har hjulpet hende og datteren gennem det seneste år.

Kvinden har valgt at flytte fra Nordsjælland i efteråret og er nu flyttet nærmere sine forældre på Sydsjælland.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08