En amerikansk kvinde kan se frem til flere års fængsel, efter hun har giftet sig med sin egen datter, det skriver nyhedsbureauet AP.

Amerikanske Patricia Ann Spann fra Oklahoma i USA kan se frem til op mod otte års fængsel for incest, efter hun har giftet sig med sin datter. For otte år siden var hun gift med sin søn – det ægteskab blev dog annulleret.

Opdagelsen af de to familiemedlemmers forhold skete, da den amerikanske børneforsorg undersøgte familien. Patricia Ann Spann forklarede nemlig overfor dem, at hun havde mistet myndigheden over de tre børn.

I 2014 blev hun så genforenet med sin datter, hvorefter hun udtalte, at de to gik godt i spænd.

I 2008 blev hun gift med sin søn, der dog valgte at få ægteskabet annulleret 15 måneder senere, da han mente, der var tale om incest. Således fortalte han, at Patricia Ann Spanns stod listet som hans biologiske mor på de officielle papirer.

Moderen Patricia Ann Spann
Moderen Patricia Ann Spann Foto: Stephens County Jail
Vis mere

Datteren Misty Velvet Dawn Spann.
Datteren Misty Velvet Dawn Spann. Foto: Stephens County Jail
Vis mere

Onsdag var Patricia og hendes datter, Misty Velvet Dawn Spann, så i retten i Oklahoma, hvor de skulle fortælle om deres ægteskab. Ifølge lovgivningen er det at gifte sig med en nær beslægtet anset som incest – uagtet om deres forhold er seksuelt eller ej.

Ifølge politiets papirer nægter Patricia Ann Spann sig dog uskyldig, idet hun mener, at ægteskabet er lovligt. Hun fortæller, at hendes navn ikke fremgår af datterens fødselspapirer, hvorfor hun ikke kan betragtes som værende Misty Velvet Dawn Spanns mor.

Parret blev gift tilbage i marts, og det er først nu, at deres ægteskab er kommet frem i politiets søgelys.

De sidder begge varetægtsfængslet, og kan købes fri mod kaution på 65.000 kroner.