Den sjællandske mor har siddet fængslet i ruskevoldssagen i mere end et halvt år, men sagen har stadig ikke nået sin afgørelse. Nu afhører politiet endnu engang vidner i sagen.

Den mor, der er sigtet for at have rusket sin spæde baby, er i sidste uge blevet løsladt og får nu lov til at være på fri fod, mens sagen kører videre.

Selve retssagen er sat til maj 2011 og i øjeblikket afhører politiet vidner i sagen.

Forud har ligget en større undersøgelse af de nærmere omstændigheder omkring volden mod den dengang yngre end seks måneder gamle baby. Men alle fremstillinger er foregået bag lukkede døre og uden, at hverken kvinden eller hendes nærmeste familie, har ønsket at udtale sig i sagen.

Bt.dk opsøgte i går den unge mor efter oplysninger om, at hun skulle opholde sig på sin mors adresse. Kvindens mor havde ingen yderligere kommentarer til sagen over for bt.dk.

Der er under efterforskningen blevet foretaget scanninger af sønnen og der har under sagen været afhøringer af personer omkring kvinden - også i forbindelse med programmet "De unge mødre", som hun har deltaget i.

Men politiet er altså ikke nået frem til en tiltale af kvinden og har heller ikke valgt at sigte hendes ekskæreste i sagen.

I mellemtiden har flere netdebatter glødet med indlæg fra brugere, der har fået nys om sagen og som er nysgerrige efter at vide, hvem der står bag ruskevolden mod tv-deltagerens søn, der i øjeblikket er i pleje. Indtil videre har kvinden selv benægtet i internetdebatterne, at hun skulle have gjort sine børn noget ondt.

I cirka 60 procent af tilfældene af ruskevold vil volden medføre varige hjerneskader eller død.

Lægelige undersøgelser har i denne sag vist, at barnet har været i livsfare pga. volden.

LÆS MERE OM SAGEN PÅ BT.DK I LØBET AF DAGEN