Flere end 150 - klassekammerater og venner - har indtil videre tændt et lys på hjemmesiden mindet.dk for de tre børn, der i går blev dræbt i Birkerød for hånden af deres far.

- Jeg håber, at AL (navn ændret, red.) vil blive taget godt imod af Gud af hele mit hjerte og håber, at havde et godt liv i de 10 år, han levede. Sådan skriver Christian - en skolekammerat fra 4.d på Trørødskolen - på siden mindet.dk til ét af de tre børn, som i går døde for hånden af deres fars gevær i Birkerød. Og han er ikke ene om at mindes de dræbte. Under den enslydende overskrift "De tre børn i Birkerød" har flere end 150 - herunder klassekammerater, deres forældre og venner - indtil videre tændt lys for børnene, Drengen AL på 10 år, pigen AM på 8 år og drengen AD på 2 samt deres moder, JSP. - AM (navn ændret, red.), du var en rigtig sød pige, og du smilte hele tiden. Kærlig hilsen, Pauline og Bertram, skriver to af den otte-årige piges venner på mindet.dk, men en anden af den dræbtes jævnaldrende siger det således: - Jeg har helt ondt i kroppen, skriver "Annika 8 år". En anden skriver: - AL (navn ændret, red.), du var en fantastisk glad og dejlig dreng fyldt med energi. Du vil blive savnet. Håber at du passer på dine små søskende deroppe, lyder det fra "en mor". Også et stort antal, der ikke kender de dræbte eller deres mor, har tændt lys i stort antal. - Mit hjerte græder... Jeg kan ikke finde ord... Kigger på mine unger og får tårer i øjnene.. Hvil i fred, unger," skriver Jesper Sørensen på mindet.dk. - Ubegribeligt, hvordan I blev revet væk fra livet af den, som skulle beskytte og elske jer mest!, skriver "Martin i Ballerup". - Sidder her, knap et år efter at mine børns far tog sit eget liv pga vores skilsmisse, og tanken om at han kunne have taget både mine to børn og mig med i døden har strejfet mig så usigeligt mange gange, og jeg er hver dag taknemmelig, over at han "kun" valgt at hans liv skulle ende, og se nu... her er der så en, der var så langt ude, at han ikke kun valgte på vegne af sig selv, skriver "//A", der fortsætter: - Tre små børn har måtte lade livet, fordi et voksent menneske ikke kunne se lyset forude pga af en skilsmisse....hvor er det frygteligt. Frygteligt for ham selv at han selv overlevede, det gør han ikke ret længe, eller i hvert fald ikke i sjælen, dette kan ingen da leve med. Og stakkel den mor der står tilbage, mistet tre børn, skriver //A.