Den 18-årige gymnasieelev Anne Stine Geisler havde netop fået 13 i religion og var i fuld gang med de sidste eksaminer på Christianshavns Gymnasium.

Men den unge elev nåede aldrig at få studenterhuen på. I stedet blev hun myrdet natten efter 2. pinsedag i 1990, efter hun havde været til pinsekarneval i København. Hun blev fundet i kælderen af den bygning i Teglgårdsstræde i indre København, som hun boede i.

Mordet fandt angiveligt sted omkring klokken 02.00 om natten, hvor hun låste sig ind i ejendommen og blev overrasket af morderen. Hun blev slæbt ned i kælderen og bagbundet med en ledning, som også var snøret om hendes hals. Dødsårsagen var kvælning, da gerningsmanden tvang to karklude i munden på hende. Han skar hende desuden med kniv eller glasskår i ansigtet og hældte bonevoks ud over hende. Da hun efterfølgende var død, ridsede han et mystisk symbol i huden på hendes højre underarm. Intet tydede på, at hun var blevet mishandlet seksuelt, men det stod klart, at hun havde kæmpet hårdt for sit liv.

SE GRAFIKKEN: STINES SIDSTE NAT

Anne Stine Geisler var stamgæst på boheme-baren Sabines Cafeteria, og politiet var derfor i kontakt med mange skuespillere, filmfolk, forfattere og journalister, der kom på baren.Politiet var især opmærksom på en 40-årig gift journalist, som ifølge Geislers dagbog havde en affære med den unge gymnasieelev. Han viste sig dog hurtigt at have et vandtæt alibi for drabsnatten.

BTs forside på avisen tirsdag den 5. juni. Ser du med på mobilen TRYK HER.


BTs forside på avisen onsdag den 6. juni. Ser du med på mobilen TRYK HER.

Politiet karakteriserede gerningsmanden som en ’sadistisk og pervers person, der nyder at maltraktere og ydmyge kvinder’, og politiet var yderst interesserede i oplysninger om en mand med kort lyst hår og læderbukser, som en nattevægter så stå i nærheden af Anne Stine Geislers port, omkring det tidspunkt hun kom hjem.

I 1993 kom en anden mand under mistanke, da han havde dræbt sin kæreste og gemt hende i sit klædeskab. Manden boede tæt på Anne Stine Geislers bopæl på drabstidspunktet, men var flyttet i al hast efter mordet, og havde ifølge bekendte en nærmest sygelig interesse i sagen om Geislers mord. Politiet fandt dog aldrig beviser på, at han stod bag det bestialske drab.

Mordets karakter samt pigens unge alder førte til mange sammenligninger med den populære amerikanske tv-serie ’Twin Peaks’, ligesom DR’s ’Forbrydelsen I’ mange år senere brugte elementer fra mordet på gymnasieeleven. 35 politifolk var involveret i efterforskningen, og hele 3.700 personer blev afhørt i sagen, uden at det førte til en opklaring.

SE GRAFIKKEN: STINES SIDSTE NAT

Læs også om de to andre drabssager, der er blevet aktuelle, her: