Den 31-årige sygeplejerske fra Nykøbing Falster tiltales nu for at have slået flere patienter ihjel.
Den 31-årige sygeplejerske fra Nykøbing Falster tiltales nu for at have slået flere patienter ihjel. Foto: Anne Gyrite Schütt

Hvad kan være motivet, hvis den 31-årige sygeplejerske virkelig har slået en række patienter ihjel på Nykøbing Falster Sygehus?

Det har siden den opsigtsvækkende anholdelse og varetægtsfængsling i marts sidste år været det store spørgsmål. Sagens første anklager fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, advokaturchef Jeanette Wincentz Andersen, kom galt af sted, da hun efter et retsmøde med den sigtede fra Nykøbing Falster tilkendegav, at det faktisk ikke var helt ukendt i historien, at sygeplejersker dræbte deres patienter.

»Ens første tanke vil være, at det kan en sygeplejerske ikke finde på. Men kort efter hendes varetægtsfængsling læste jeg en artikel i Berlingske, som netop handlede om sygeplejersker - både mandlige og kvindelige - der slog patienter ihjel. Ifølge afhandlingen er det faktisk ret almindeligt ud fra forskellige motiver, og den afhandling er jeg nødt til at læse,« lød det fra anklageren med henvisning til den amerikanske rapport ’Serial Murder By Healthcare Professionals’ fra 2006.

tegning


Den og en lignende udtalelse faldt Dansk Sygeplejeråd så meget for brystet, at man truede anklageren med en injuriesag, selv om også sygeplejerskernes eget fagblad flere gange har beskrevet fænomenet. Striden endte dog i mindelighed, da anklagemyndigheden beklagede ordvalget, og den nuværende anklager, advokaturchef Michael Boolsen, overtog sagen "for at holde fokus på sagen"

Som et muligt motiv tegner det i stedet til, at anklagemyndigheden især vil hælde til den mentalundersøgelse af den 31-årige, som er blevet gennemført under hendes varetægtsfængsling. Den konkluderer, at hun er egnet til almindelig frihedsstraf, hvis hun ender med at blive kendt skyldig. Hun vurderes altså ikke til at have været sindssyg i gerningsøjeblikkene, men derimod lider hun ifølge retslægerne af en såkaldt histrionisk personlighedsforstyrrelse.

tegning


Det betyder angiveligt, at hun blandt andet har tendens til at overdramatisere og søge efter opmærksomhed og anerkendelse fra omgivelserne.

»Hun har, hvis man skal helt ned i de tekniske termer, en histrionisk personlighedsforstyrrelse, der karakteriseres ved flere forhold. Blandt andet ved at søge spænding og have en labil kontakt til andre mennesker,« har advokaturchef Michael Boolsen forklaret.

Personer med en histrionisk personlighedsforstyrrelse vil også have en trang til at være i centrum af opmærksomheden hele tiden, og de afbryder ofte andre for at dominere samtalen. De kan eksempelvis også overdrive sygdom for at få opmærksomhed, og er ofte manipulerende. To-tre procent af befolkningen - flest kvinder - skønnes at have en histrionisk personlighedsforstyrrelse.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook