Ved du noget om sagen, og har du foto eller video? ? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Københavns Politi har torsdag aften modtaget en anmeldelse om skud i Vanløse.

Det bekræfter vagtchef Lars Westerweel.

»Det eneste, vi kan sige lige nu, er, at vi modtog en anmeldelse om skyderi i Vanløse klokken 20.33. Og den anmeldelse er vi ved at undersøge,« siger han til Ritzau.

Til BT fortæller han:

»Vi har folk ude på stedet og undersøge sagen, og indtil de er færdige har vi ikke yderligere kommentarer. Men jeg kan sige, at vi har modtaget en anmeldelse om et skyderi,« siger Lars Westerweel.

BTs mand på stedet fortæller om situationen:

»Der er to patruljevogne, en teknikervogn og to hunde. Flere mennesker er forsamlet på gaden på Apollovej i Vanløse,« siger han og fortæller, at vejen kort efter politiets ankomst blev lukket for trafik.

Vanløse torsdag aften.
Vanløse torsdag aften. Foto: Mathias Øgendahl.
Vis mere

Klokken cirka 21.15 torsdag vides det ikke, om der er personer, der er blevet ramt, eller om der reelt er blevet skudt i Vanløse.

Central efterforskningsleder Gunnar Nørager oplyser, at politiets teknikere er i gang med at undersøge et område omkring Apollovej i Vanløse.

Ved du noget om sagen, og har du foto eller video? ? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.