En 33-årig mand ligger i koma, efter en dørmand på værtshuset Rosie McGee's på Vesterbrogade i København slog manden så hårdt i hovedet, at han fik indre blødninger i hjernen.
Ifølge den centrale efterforkskningsleder hos Københavns Politi John Dyhrberg skete volden efter der havde været nogle uoverensstemmelser mellem dørmanden og den 33-årige, som var gæst på værtshuset.
Den 33-årige er blevet indlagt på Rigshospitalet, hvor han er blevet opereret for at lette trykket på hjernen. han er uden for livsfare, men ligger i kunstig koma.
Den 22-årige dørmand er blevet anholdt af politiet.



