Omkring klokken 19 torsdag aften fik Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om en mand, der var omspændt af flammer på Banegårdspladsen på Nykøbing Falster Station. Det skriver TV2 ØST.

Ifølge et vidne kom manden brændende ud fra et toilet, og han gik udenfor og kastede sig i et springvand.

- Han er blevet forbrændt i et omfang, som vi ikke kan redegøre for endnu, siger Ole Hald, vagthavende hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, til TV 2 Øst.

Politiet er på stedet, og manden er fløjet til Rigshospitalets brandsårsafdeling.

BNB