Mand fra Aarhus død efter sammenstød med lastbil

En 38-årig mand har mistet livet fredag, efter en lastbil påkørte ham og to andre personbiler på Holbæk Landevej ved Ugersløse på Vestsjælland.

Det bekræfter vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Henrik Nielsen.

- Han var 38 år gammel og kom fra Højbjerg ved Aarhus, og vi har underrettet de pårørende, siger han.

- Lastbilen kørte mod syd af Holbæk Landevej, da den mistede herredømmet og ramte to modkørende biler, hvorefter den ramte ind i en tredje bil, hvor den afdøde sad, fortsætter vagtchefen.

VED DU NOGET, SÅ TIP BT PÅ 1929@BT.DK

De to modkørende biler var grå Audier, og der var en fører og en passagerer i hver bil. Lastbilen havde en lang åben trailer bagpå til haveaffald og kørte lige ind i forhaven til et hus, hvor den væltede få meter fra huset efter at have påkørt en hvid personbil, hvor føreren forulykkede. Den dræbte er endnu ikke identificeret, så de pårørende er ikke underrettet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 16.49. Fem er lettere tilskadekomne, og de er kørt på Slagelse og Holbæk Sygehus.

Lastbilchaufføren er endnu ikke afhørt, og politiet ved ikke, hvorfor han mistede herredømmet over bilen.

En bilinspektør er på stedet for at undersøge de nærmere omstændigheder for ulykken, og der er spærret af, så trafikken er omdirigeret til Holbæk Landevej ved Nyrupvej nord for, og Holbæk Landevej ved Brændholtvej syd for.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her