En 57-årig mand er sidst på eftermiddagen fundet død i sin bil på Helsingørmotorvejen kort efter frakørsel 6, Nivå.

Vagtchef Dan Houtved fra Nordsjællands Politi oplyser, at den 57-årige af ukendte årsager fik et ildebefindende, mens han kørte på motorvejen i nordgående retning.

Politiet fandt bilen, hvor manden befandt sig, i rabatten, og der var ikke en skramme at se på bilen. Den 57-årige blev erklæret død på stedet.

Ingen andre kom til skade i forbindelse med episoden, som en kort overgang spærrede motorvejen i nordgående retning efter Nivå-frakørslen.

Politiet oplyser, at der nu er et farbart spor i nordgående retning.

BNB