En mand er kort efter middag omkommet, da en lastbil og en personbil stødte frontalt sammen på Sæbyvej øst for Tissø ved Høng, Vestsjælland.

Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi kender ikke årsagen, men det er en forholdsvist smal vej. Jeg kan fortælle, at en mand fra den vestlige del af Sjælland er blevet dræbt, og vores umiddelbare meldinger lyder på, at han er den eneste tilskadekomne, siger vagtchef Martin Bjerregaard, der ikke kan sige noget om den dræbtes alder

Politiet fik alarmopkaldet kl. 12.25. Lige nu er vejen afspærret, hvilket gør, at man ikke kan køre øst rundt om Rute 219, Søvejen.

- Lige nu venter vi på, at en bilinspektør når frem til ulykkesstedet og får lavet de tekniske undersøgelser, siger Martin Bjerregaard.