Mand dræbt i København - vidne hørte skud

Mand dræbt i København - vidne hørte skud - 1

Omkring kl. 19.40 fik politiet melding om, at en person var sunket sammen på Bygmestervej i det københavnske nordvest-kvarter. (Foto: Teitur Jónasson) Se stort billede

En mand blev tirsdag aften dræbt ved en episode på Bygmestervej i København. Et vidne fortæller til bt.dks mand på stedet, at han hørte tre skud.

Omkring kl. 19.40 fik politiet melding om, at en person var sunket sammen på Bygmestervej i det københavnske nordvest-kvarter. Ifølge de første meldinger var
manden ramt i halsen af skud, men nu formodes det, at han er blevet stukket ned.

- Jeg kan bekræfte, at der ligger en død mand foran mig, men i øjeblikket er det også næsten det eneste, vi ved. Det er usikkert, om han er blevet skudt eller stukket med kniv. Det kan også være en kombination,siger den centrale efterforskningsleder Kenneth Vesth til bt.dk.

Øjenvidner på stedet mener at have hørt skud. En større politistyrke er i øjeblikket ved at afspærre området.

Desuden leder man i første omgang efter tre personer af anden etnisk oprindelse, som muligvis er forsvundet fra gerningsstedet i en taxa.

Vidner har fortalt politiet, at de umiddelbart efter drabet så to mænd stikke af fra stedet. Men det er uklart, hvordan de slap væk. Nogle siger, at de kørte væk i en taxi, mens andre taler om en knallert. Umiddelbart efter opgøret begyndte politiet at afsøge området med hunde.

bt.dks reporter på stedet har talt med et vidne til episoden. Den 35-årige souschef Mark Elkjær var på vej ad Bygmestervej til Fitness World, der ligger lige over for gerningsstedet, da han først hørte nogen skændes og derefter tre skud.

- Først hørte jeg to høje knald, efterfulgt af et mindre. Jeg tænkte med det samme, at det kunne være to geværskud og et pistolskud, fortæller Mark Elkjær.

bt.dk følger sagen

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: