En personbil ramte fodgænger på Vejlevej i Kolding før midnat.

Kolding: En mand har kort før midnat mistet livet i Kolding, efter at han blev kørt ned af en personbil på Vejlevej. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Manden forsøgte at krydse den firesporede Vejlevej på gåben, hvorefter han blev ramt af personbilen.

Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Svend Pedersen oplyser, at bilisten var ædru. Man efterforsker nu nærmere, hvad der er sket.

Politiet har endnu ikke underrettet de pårørende.

/ritzau/