____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En 40-årig mand døde tirsdag aften pludseligt, mens han var indlagt på retspsykiatriske afdeling Pilehus, i Annebergparken i Nykøbing. Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi.

- Jeg kan endnu ikke komme nærmere ind på omstændighederne, men jeg kan bekræfte dødsfaldet, siger vagtchef Søren Danielsen til BT. 

Kilder oplyser til sn.dk, at dødsfaldet skete, mens den indlagte var bæltefikseret. Den oplysning er hverken be- eller afkræftet af den ledende overlæge Susanne Møller-Madsen.

Ifølge politiet skyldes dødsfaldet naturlige årsager. 

- Der er ikke noget, der indikerer noget usædvanligt i dødsfaldet. Alt tyder på, at der er tale om dårligt hjerte, siger Søren Danielsen.