Mand brændt inde i hus

En mand er død, efter der udbrød brand i et hus i Fredericia.

Fredag aften klokken 20.23 fik politiet i Fredericia en melding om, at der var brand i et beboet hus på Prangervej i Fredericia. Og at der i huset befandt sig en mand.

- Ifølge naboerne er han syg, og personen bor der alene, fortæller vagthavende hos Sydøstjyllands Politi.

VED DU NOGET, SÅ TIP BT PÅ 1929@BT.DK

Da brandvæsenet og politiet kort tid efter når frem, er huset 'overtændt af flammer'.

Da den voldsomme brand er slukket, kan beredskabet konstatere, at manden ikke nåede ud i tide.

- Nu skal den tekniske afdeling i gang med undersøgelser for at finde ud af, hvordan branden er startet, siger vagthavende, der understreger, at de endnu ikke har nogen bud på årsagen til branden.

Mandens pårørende er underrettet.

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her