Politiet har her til aften anholdt en person for et knivstikkeri på Frederiksborgvej i København tirsdag eftermiddag. Den anholdte meldte sig selv.
Den anholdte bliver fremstillet i grundslovsforhør onsdag, sigtet for at have stukket sit offer, en 41-årig mand, adskillige gange i overkroppen. Knivstikkeriet er foregået på Frederiksborgvej i København.
- Den sårede er blevet opereret på Rigshospitalet og er nu stabil og uden for livsfare, siger vagtchef ved Københavns Politi, Jan Høier Nielsen, og forklarer, at der ikke er tale om et bandeopgør.
Offeret flygtede kort efter overfaldet ind i et pizzaria.
- Han blødte kraftigt og lænede sig ind over disken. Vi støttede ham, for han havde svært ved at holde balancen, og fik sat ham ned på en stol, fortæller et vidne til ekstrabladet.dk.
Overfaldet er sket 14:24.
Offeret var angiveligt kommet i klammeri med de to personer, hvoraf den ene part pludselig havde trukket en kniv. Årsagen til skænderiet er ikke kendt.
Politiet ønsker ikke at komme ind på årsagen til knivstikkeriet fandt sted.



