____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den retspsykiatriske afdeling i Risskov huser nogle af landets farligste patienter. Patienter der sidder inde for alt fra mord til voldtægt og som har det til fælles, at de alle er blevet erklæret for psykisk syge til at afsone almindelige fængselsstraffe. På trods af massive problemer med flugter fra stedet, lykkedes det søndag - igen - en patient at flygte fra stedet. 

- Under en gårdtur lykkedes det ham at klatre over et fire meter højt hegn, hvor den øverste del af hegnet går indad. Det ser ud som om, han har brugt nogle bolte i hegnet, som afsæt, siger direktør Gert Pilgaard Christensen fra psykiatri- og socialledelsen i Region Midtjylland.

LÆS ALT OM DET SKANDALERAMTE HOSPITAL PÅ BT.DK/GALEHUSET HER 

Det drejer sig om den 33-årige patient Amin Nasri, der i 2005 blev idømt forvaring - grundet hans farlighed - efter at have maltrakteret en 57-årig kvinde i et buskads på Rydevænget i Hasle ved Aarhus.

Overfaldet - hvor han blandt andet torturede kvinden i underlivet med en gren - var så voldsomt, at hun i lå i respirator i fem uger, hvor hun kæmpede for sit liv. Kvinden endte dog med at overleve, og kan dermed nu risikere, at blive opsøgt af sin overfaldsmand.

Noget der ærgrer direktør Gert Pilgaard.

- Jeg forstår godt, hvis hun kan sidde tilbage med en oplevelse af, at hun nu kan risikere at opleve nogle ting igen. Jeg kan dog forsikre om, at vi gør hvad vi kan for at holde de her mennesker inde, siger han. 

I har jo haft store problemer med flugter tidligere. Burde I ikke bare have sikret, at det ikke kunne ske igen, da I første gang blev opmærksom på problemerne?

- Jeg har været henne og se stedet, og når jeg kigger på det hegn, så tænker jeg, at det er flugtsikkert. Men vi må bare konstatere, at han alligevel har været i stand til at komme ud. Så det må vi jo få udbedret, siger han.Hegnet som Amin Nasri flygtede over er forholdsvist nyt. En anonym patient har dog tidligere forklaret i BT, at det ikke var flugtsikkert.

- Hvis man vil flygte, så flygter man. Det er nemt nok. Og ude ved det nye hegn er der endda et stativ, man kan klatre op på for at komme over, så det er heller ikke noget problem, lød det 2. december 2012.

Hospitalet har ligeledes strammet op på reglerne for udgange, for at forsøge at standse flugterne. 
  
LÆS ALT OM DET SKANDALERAMTE HOSPITAL PÅ BT.DK/GALEHUSET HER