To mænd fyldte sprængstof i pengeautomat og forsøgte at sprænge pengeautomat i stykker.

En del borgere i Ølstykke vågnede ved et øredøvende brag natten til onsdag, da to ukendte gerningsmand forsøgte at sprænge en hæveautomat i byen i luften.

»Vi fik en anmeldelse klokken 02.17 om en sprængning ved Nordea på Ørnebjergvej. Der er nogle, der har sprængt pengeautomaten i stykker, og en del af bygningens facade er røget med, men vi har ikke fanget nogen endnu,« siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Palle Jørgensen.

Facaden på den forhenværende bankfilial blev totaltsmadret, da pengeautomaten røg i luften.
Facaden på den forhenværende bankfilial blev totaltsmadret, da pengeautomaten røg i luften.
Vis mere

Facaden på den tidligere bankfilial, hvor hæveautomaten står, blev totaltskadet, og også kiosken ved siden af fik store skader. Væggen mellem de to lokaler rykkede sig 10 centimeter.

Vidner har fortalt politiet, at de har set to personer forlade stedet i en grålig mørk Audi.

Ødelæggelserne var omfattende, da ukendte gerningsmænd natten til onsdag sprængte en pengeautomat i luften i Ølstykke, men tilsyneladende lykkedes det dem ikke at få penge ud af automaten.
Ødelæggelserne var omfattende, da ukendte gerningsmænd natten til onsdag sprængte en pengeautomat i luften i Ølstykke, men tilsyneladende lykkedes det dem ikke at få penge ud af automaten.
Vis mere

Vagtchefen vil ikke gætte på, hvorvidt der er tale om det, man i politisprog kalder 'professionelle gerningsmænd.'

»Men man skal da vide lidt om, hvad det er, man har med at gøre,« siger Palle Jørgensen.

Politiet ved endnu ikke, om det lykkedes tyvene at stjæle noget fra automaten.

Væggen til kiosken ved siden af den tidligere bankfilial rykkede sig 10 centimeter under eksplosionen. Det medførte en del skader i kiosken.
Væggen til kiosken ved siden af den tidligere bankfilial rykkede sig 10 centimeter under eksplosionen. Det medførte en del skader i kiosken.
Vis mere

BNB