10 dages fængsel og betaling af sagens omkostninger.
Sådan lød dommen efter blot et kvarters retsmøde, da Peter Lundin mandag morgen endnu engang havde en sag for i retten i Glostrup.
LÆS OGSÅ: Lundin for dommeren igen
Drabsdømte Lundin fik straffen, fordi han sidste sommer blev taget med 8,65 gram hash og fire amfetaminpiller til eget brug i Anstalten ved Herstedvester.
Ludin mødte dog ikke selv op i retten.
De ti dage ryger oven på livstidsstraffen, som Lundin i øjeblikket afsoner.
På forhånd havde hans forsvarer krævet den mindste dom på syv dages fængsel for hash-besiddelsen, men han var også godt nok tilfreds med de ti dage.
Peter Ludin fik i sin tid en fængselsdom på livstid for at have dræbt og parteret sin samlever Marianne Pedersen og hendes to sønner Brian og Dennis i juni 2000.
Det er ikke første gang, Ludin får en ekstra straf. Tilbage i 2006 fik han ekstra 40 dages fængsel for besiddelse af hash.
Den tredobbelte morder har taget navneforandring i fængslet og hedder i dag Bjarne Skounborg.



