Det siger politiinspektør Ole Henriksen fra Midt-og Vestjyllands Politi, der i sin tid selv var med til at behandle det mystiske dødsfald, som mange fortsat mener var et drab.
Han afviser dermed den kritik, som nu rejses af flere førende retsmedicinere og erfarne drabsefterforskere, der mener, at Midt-og Vestjyllands Politi var alt for hurtigt til at konkludere, at Stanley Bengtsen kastrerede sig selv delvis, inden han skar sin hals over og dolkede sig to gange i lungen og hjertet.
LÆS OGSÅ: Kastreret og stukket i hjertet
Enkelte ser tegn på, at sagen blev henlagt som selvmord af ren bekvemmelighed, men intet er længere fra sandheden, forsikrer politiinspektør Ole Henriksen.
- Førstehåndsindtrykket var, at det lignede et drab.
Derfor efterforskede vi det også som sådan. Der blev tilkaldt kriminalteknikere og retsmedicinere, og alle ydre omstændigheder blev afklaret helt efter bogen. De oplysninger, vi fik, var, at det både kunne være selvmord og drab, men hver gang vi undersøgte noget, kom vi længere væk fra drab. På et tidspunkt kunne isen så ikke bære længere.
- Vi skal altid vurdere, om beviserne er stærke nok til, at vi har en bestyrket mistanke, og at der måske senere kan fældes dom, og det mente vi ikke var tilfældet her. Og det var statsadvokaten i øvrigt enig i, da han formelt set lukkede sagen, siger Ole Henriksen.
Kun én mistænkt
Beslutningen om, at beviserne var for svage, blev truffet midt på dagen 28. maj 2008.
Mindre end et døgn efter, at den 29-årige tømrer blev fundet død i sit og kæresten J. B. s fælles rækkehus i Lemvig.
Samleveren var hjemme, da Stanley Bengtsen døde, og hun havde raseret hjemmet, da politiet ankom. Hun var ustyrlig, havde friske rifter på fingrene fra en skarp genstand, og et par af hendes bukser var lagt i blød i en spand få meter fra liget. På buksebenet var der noget, der lignede blod. Samtidig havde hun før været voldelig mod kæresten og ville af med ham, fortalte naboer.
En forklaring om, at hun havde siddet på den anden side af en tynd gipsvæg uden at høre noget, mens kæresten tog sit eget liv på en så voldsom måde, virkede umiddelbart utroværdig, og hun blev derfor anholdt og sigtet for drab. Dog for blot at blive løsladt igen mindre end et døgn senere.
-Hvis han ikke selv havde gjort det, var hun umiddelbart den eneste, vi kunne kaste mistanke på, så vi var nødt til at sikre hendes tilstedeværelse og få hende undersøgt.
Vi måtte bare erkende, at det eneste, vi kunne bevise med sikkerhed, var, at hun havde været til stede og havde været i berøring med liget, og det var der ikke noget mærkeligt i, når de boede sammen, og hun fandt ham, siger Ole Henriksen.
Han fremhæver samtidig en række spor, der efter hans mening taler kraftigt for den officielle konklusion om, at Stanley Bengtsen tog sit eget liv.
Ingen afværgelæsioner
Vigtigst er en total mangel på såkaldte afværgelæsioner.
Den 29-årige tømrer havde flere mindre rifter på hænderne, men ingen af dem var så kraftige som de skader, der typisk ses på knivofre, der har forsøgt at værge for sig under et overfald. Ole Henriksen mener ikke , dette kan bortforklares med, at den unge mand var stærkt hashpåvirket ved sin død.
LÆS OGSÅ: Flere spor pegede på drab
Samtidig tyder et vandret, ubrudt mønster af blodsprøjt på væggen i badeværelset, hvor Stanley Bengtsen blev fundet død, på, at ingen har stået foran ham, da halsen blev skåret over.
En eventuel morder kan have stået bag ham, men det mener politiinspektøren ikke er sandsynligt i dette tilfælde, da samleveren J. B. var lavere end sin afdøde samlever. Som et sidste bevis påpeger politiinspektøren, at der ikke fandtes fodspor i blodstænkene på gulvet.
POLITIET LUKKEDE SAGEN SOM ET SELVMORD. MEN VAR DET DEN RIGTIGE BESLUTNING? DELTAG I DEBATTEN HERUNDER:























UD med udueligt politi
Af: L.P, Lørdag den 28. januar 2012, 17:36
Politiet,-( ledelsen),- er for det meste totalt uduelige,- ARROGANTE,-blottede for empati, løgnagtige, og ja, sikkert,- som Hans Eriksen skriver:
At de involverede betjente har en personlig interesse i, at sagerne henlægges-dog lige indtil medierne bringer sagerne frem i lyset,- så begynder de så småt at lade som om de vil tage sagerne op igen,- men har alle mulige ( let gennemskuelige) undskyldninger til hvorfor sagerne blev skrinlagt!!
Hvilken tarvelig opførsel overfor ofrenes nærmeste,- de skulle mindst smides UD -UDEN løn omgående!!
Personlig interesse
Af: Hans Eriksen, Onsdag den 23. november 2011, 14:43
Det er ikke den første sag, der ser mærkelig ud. Kan det tænkes, at de involverede betjente har en personlig interesse i, at sagerne ikke efterforskes tilstrækkeligt?
Offentlighedens ekpertise
Af: Henrik S., Onsdag den 23. november 2011, 10:47
Det er muligt at sagen bør genåbnes, men alle må være enige i, at man ikke som avislæser kan få et retvisende indtryk af begivenheden. Og selv hvis alt materiale og billeder blev fremlagt, skal der professionel ekspertise til at analysere det. Man kan altså ikke kalde politiet uduelige før der foreligger et andet resultat.
Men man kan undres over sagen. Fx. hvordan hun har undgået det blodbad der har været. Hvis hun havde ført kniven, ville hun ikke have blod eller spor fra blod over det hele.
Tunnelsyn
Af: Lars Sommer, Onsdag den 23. november 2011, 08:45
Ja, bare endnu et extremt svigt. Hvad kan man vente andet end end svag Ole Henriksen der for enhver pris forsvarer sin uduelighed. Der er alt for mange tilfælde af svigt der blot beviser hvor ringe uddannede disse "efterforskere" er. Hvornår er der nogle politikere der har nos... til at rydde op i etaten, og ikke bare lade sig styre af uduelige politimestre og en egenrådig politiforening.
selvmodsigelse
Af: jenni, Onsdag den 23. november 2011, 05:50
Han siger, at det er klart, hun har blod på bukserne, som hun har lagt i blød!!! fordi hun har været i berøring med liget [!], men tilpas mange linjer længere nede siger han selvmodsigende : 'der er ikke fodspor i blodstænkene på gulvet.'
Nå! Hm.
Jeg mindes temaserien : 'Systemsvigt' i Nordjyske.
Det var helt absurd, at læse, så meget politiet og Statsadvokaten, ja endda Rigsadvokatense kontor, havde løjet i sagen og tegnene på den døde.