Uden selv at være til stede valgte byretten i Århus at gennemføre en sex-sag mod en 51-årig dansk modelfotograf bosiddende i Flensborg. Han er tiltalt for ét tilfælde af voldtægt og tre tilfælde af blufærdighedskrænkelse mod fire unge kvinder, men han valgte at udeblive fra retten i Århus, da retssagen mod ham skulle begynde i dag.
Da det første vidne, en på gerningstidspunktet 17-årig pige skulle afhøres, lukkede retten dørene. Derfor vil det først på fredag blive kendt, hvad der ligger til grund for dommen over det forhold, nemlig påstået voldtægt mod den 17-årige. Sagen omfatter desuden blufærdighedskrænkelse over for tre andre piger i perioden 1998-2004.
Sex-overgrebene skulle være sket i et fotostudie på Skanderborgvej i Århus.
Dom i sagen kan ventes i løbet af fredag.
/ritzau/






















