Luftbombe fundet i boligkvarter

En halvt kilo stor krysantemumbombe blev tirsdag aften fundet i et boligkvarter i Helsinge.

- Det er en borger, der er ude at gå, der tilfældigt ser bomben i en vandkanal og anmelder det. Bomben bliver derefter sprængt af EOD (bomberyddere, red.)  siger vagtchef Bruno Witting-Hansen ved Nordsjællands Politi.

- Det er utroligt farligt, for det bliver meget ustabilt, når det er fugtigt, fortæller vagtchefen, der ikke umiddelbart kan sige noget om, hvorvidt krysantemumbomben er en af de bomber, der stammer fra indbruddet på en fyrværkeri-fabrik på Lolland natten til lørdag.

LÆS OGSÅ: Flere stjålne luftbomber fundet

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi er dog ved at undersøge sagen nærmere og har flere spor at gå efter, siger vagtchef Søren Nielsen.

Selvom noget af det forsvundne fyrværkeri er dukket op, er det stadig svært at sige, hvor meget der mangler, fortæller vagtchefen.

I Nakskov tirsdag blev der fundet et par kasser med bomber, som politiet formoder stammer fra indbruddet på Lolland.


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.