Lommetyve pågrebet via 'Find my iPhone'

To lommetyve er blevet anholdt takket være oplysninger fra applikationen 'Find my iPhone'. Sporingsoplysninger fra en stjålen iPhone ledte Midt - og Vestsjællands Politi til de to tyve, der sad i en bil i Solrød.

Det er ellers langt fra altid, at oplysninger fra 'Find my iPhone' kan bruges til noget.

BT har den seneste tid skrevet om flere tilfælde af personer, der har kunne spore deres stjålne iPhones, iPads og computere ved hjælp af applikationen 'Find my iPhone'. De har alle fået den samme besked fra politiet: Vi kan ikke stille noget op.

En kvinde fra sjælland havde dog mere held, da hun meldte sin iPhone stjålet til Midt- og Vestsjællands Politi. Sent mandag eftermiddag fik en 38-årig kvinde stjålet sin taske i Solrød. Tasken indeholdt blandt andet hendes iPhone, og den kunne spores ved hjælp af applikationen 'Find my iPhone'. I den anden ende fandt Midt - og Vestsjællands Politi to lommetyve.

Elever sporede stjålne iPads - politiet gør intet

Sporet via 'Find my iPhone'

Kvinden var ved at lægge varer i sin bil, da de to dristige lommetyve på henholdsvis 19 og 20 år snuppede hendes taske.

Hun alarmerede politiet og sin mand, og manden forsøgte at spore den 38-åriges iPhone via 'Find my iPhone', der i første omgang kunne spores til Cordazavej i Solrød, skriver Midt - og Vestsjællands Politi i deres seneste døgnrapport.

Men iPhonen bevægede sig. Manden til den 38-årige og politiet kommunikerede undervejs, og manden kunne oplyse, at iPhonen bevægede sig ad Taastrupvej til Parkvej, hvor den nu stod stille på Bøgeholmen.

Da politiet nåede frem til Bøgeholmen, fandt de en parkeret bil med to personer i. De nægtede ganske vist at have noget med tyveriet at gøre, men på gulvet i bilen fandt politipatruljen imidlertid kvindens betalingskort. Og i nærheden lå hendes taske smidt i en grøft. Da politiet ransagede bilen fandt de også - som forventet - kvindens stjålne iPhone.

De to lommetyve på 19 og 20 år blev anhold og sigtet for tyveriet.Sporede sin telefon til asylcenter: Min iPhone er OGSÅ derinde

Ikke den eneste
Det er ellers langt fra altid, at politiet kan bruge oplysninger fra 'Find My iPhone' til noget.
Så sent som i går kunne BT fortælle om 20-årige Amanda Andersen, der fik stjålet sin mobiltelefon i linje 81N i København.

Sporede sin telefon til asylcenter: Min iPhone er OGSÅ derinde

Via 'Find my iPhone' sporede hun telefonen til Asylcenteret Center Sandholm i den nordsjællandske by Allerød, men beskeden fra politiet var, at de ikke kunne ransage asylcenteret på den baggrund. Den samme besked fik Mathias Friborg Madsen, der fik stjålet sin Mac Book Pro i oktober, da han faldt i søvn i toget til Roskilde.

BT har derudover oprullet flere andre sager, hvor borgere er gået forgæves til politiet med sporingsoplysninger om deres stjålne ejendele.

Sporingstjenester for upræcise
Ifølge Simon Schwaner fra Midt - og Vestsjællands Politi, der havde held med at pågribe lommetyvene i Solrød, er det altid en konkret vurdering i den enkelte sag, om man vil ransage på baggrund af information fra en sporingstjeneste som 'Find my iPhone'.

- I denne konkrete sag kunne det lade sig gøre at finde kvindens iPhone, fordi vi havde et aktivt signal og nærmest også havde et livefeed via kvindens mand. Derfor kunne den spores meget præcist, siger Simon Schwaner.

- Det bliver straks mere problematisk, hvis oplysningerne er fra dagen før eksempelvis. Er en stjålen iPhone dagen forinden blevet sporet til en opgang for eksempel, kan det være svært at finde begrundet mistanke for, at den også er i opgangen dagen efter, hvis signalet er forsvundet, siger han videre.

Derinde er min stjålne computer - men politiet kan ikke hjælpe mig

På politiets hjemmeside kan man læse, at politiet kun kan ransage et hus på baggrund af GPS-sporinger, hvis der er et aktiv signal, og hvis der ikke er tale om en etageejendom med flere beboere.

Problemet med sporingstjenester er, at de lokaliserer telefonen til et område, men ikke til et specifikt værelse i en etageejendom som Center Sandholm. Derfor kan politiet ifølge retsplejeloven ikke få en ransagningskendelse til at ransage hele Center Sandholm for at finde en enkelt telefon.

Læs også: