Livreddere redder mand fra druknedød

To livreddere i Århus levede søndag eftermiddag op til deres navn, da de reddede en 60-årig badegæst fra at omkomme i bølgerne.

Politiet i Århus oplyser, at den 60-årige mand blev fundet drivende livløs i vandet ved badeanstalten Den Permanente.

"Han blev hevet op fra vandet, og de to livreddere gjorde en utrolig stor indsats. De har uden tvivl reddet hans liv," siger vagthavende hos politiet.

Da manden blev fundet, var han uden puls og vejrtrækning. Men de to redningsmænd fik gang i hjerte og åndedræt, så han - stadig bevidstløs - kunne køres til hospitalsbehandling.

"Manden er vågnet her til aften og skulle komme sig uden mén," oplyser vagthavende.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: