Det har primært været sorg og frustration, der har præget de triste ansigter til Lisa Andersens pårørende under den fem dage lange retssag ved Retten i Glostrup.
Før retsmødet i dag erklærede Maj-Britt Lund Pedersen - storesøster til Lisa Andersen - at hun ikke havde sovet meget i nat på grund af den forestående dom, og da den blev afsagt i dag, anede man for første gang et lettet smil i hendes ansigt.
- Vi er glade for, at han nu er dømt for den forbrydelse, han har begået, sagde hun efter dommen til bt.dk.
- Så er vi selvfølgelig også glade for den støtte, vi har fået under hele sagen - ikke mindst fra borgerne i Herlev og fra politiet. Det har været fantastisk hele vejen igennem.
Lisas morder opdaget på vej til graven
Jimmy Paaske ankede dommen på stedet til Østre Landsret.
- Nu skal vi hele baduljen igennem igen, men det må vi jo tage med. Men jeg ikke forbavset over, at han har anket. Det havde jeg nærmest taget som selvfølge. Han er ikke en person, som bare tager imod den, sagde Maj-Britt Lund Pedersen.






















