Lisa Maria fundet dræbt i Gentofte: To anholdt

Politiet har anholdt to mistænkt for kvindedrab i Gentofte. Det oplyser Nordsjællands Politi til bt.dk.

Den 35-årige Lisa Maria Skjærbæk blev fundet død i en parklignende baghave i Gentofte torsdag aften. Kvinden har formentlig været død i et stykke tid.

Politiet sagde allerede torsdag at der var mistanke om en forbrydelse. Det blev bekræftet ved en obducering i nat.

Kvinden forsvandt i sidste uge og blev meldt savnet af sin mand.

- Vi har anholdt en 28-årig mand i Hillerød i aftes kl. 20:46. Senere anholdt vi en 41-årig mand i Vordingborg 00:31, siger efterforskningsleder Henning Svendsen til BT.

- De to personer er blevet anholdt fordi vi har oplysninger om, at de har været i selskab med den dræbte på herberget i Gentofte i tiden op til drabet, forklarer Henning Svendsen.

Han siger, at den 28-årige er blevet afhørt og den 41-årige afhøres i løbet af fredag formiddag.

- Jeg kan ikke oplyse nærmere om afhøringen, da vi formoder, at dørene muligvis bliver lukket under grundlovsforhøret, siger Henning Svendsen.

Henning Svendsen forklarer, at de to anholdte er personer med misbrugsproblemer.

- De bor jo på det herberg i Gentofte, som netop er et værested for socialt udsatte personer, siger han.

Han kan ikke fortælle hvordan Lisa Maria Skjærbæk er blevet dræbt.

- Vi har foretaget en obduktion, men jeg kan endnu ikke oplyse om dødsårsagen. Det skyldes at liget er præget af, at have ligget ude i adskillige dage. Liget blev fundet delvist tildækket, liggende i en grusbunke, siger han.

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her