- Nogle gange tænker jeg, at det hele ville være nemmere, hvis jeg tog min dyne og et glas sovepiller, lagde mig til rette i vores lille båd, og lod den drive ud på havet.
Lillian Drews stemme bliver grødet, og hun kigger på sin mand, der ser ned i gulvet.
I foråret 2009 mistede de deres eneste datter og elskede svigersøn, der blev dræbt af en spritbilist.
Et tab, der kastede dem ud i en utrættelig kamp for, at alle biler får installeret den såkaldte alkolås. Et lille apparat der forhindrer, at man kan starte bilen med en promille over 0,5.
Datteren, den 44-årige Heidi, brækkede nakken, da en ung mand med en promille på 1,23 bragede direkte ind i siden på bilen, hun sad i, og kastede den flere meter ud på en mark.
Forældreløse børnebørn
Heidi døde på stedet, mens svigersønnen Søren levede i yderligere 14 minutter, før han døde af hjertestop.
- Heidi sov på bagsædet, da ulykken skete. Hun var faldet i søvn med et smil om sine læber, og da vi så hende på hospitalet, var det som om, hun stadig smilte, fortæller Svend Andresen.
Børnebørnene, de 23-årige tvillinger Søs og Mia, blev forældreløse ved ulykken, og Lillian Drews og Svend Andresen blev efterladt i dyb sorg.
Det tætte og ærlige forhold til datteren endte brat, og hun skulle aldrig mere komme et smut forbi huset i Havnsø ved Kalundborg.
- Da familien var samlet efter ulykken, satte jeg kaffe over og sagde 'nu er klokken 14, så kommer Heidi'. De andre kiggede på mig og sagde, at nej, det gjorde hun ikke, og så blev jeg vred, fortæller Svend Andresen, der efterfølgende måtte køres på hospitalet for at få bearbejdet sit chok.
Døren er altid åben
Selv om sorgen nu har ændret sig, og alkolåsen har hjulpet dem til at føle en mening med livet igen, går der stadigvæk ikke en dag, uden de tænker på datteren Heidi
- Det første jeg gør om morgenen er at låse hoveddøren op. Det sidste jeg gør, før jeg går i seng, er at låse døren. Den skal altid være åben. Jeg ved godt, at Heidi ikke kommer tilbage, men hvis hun nu alligevel gør, må døren ikke være låst, siger Svend Andresen og tørrer øjnene med sit lommetørklæde.
Det gør stadig ondt.
