Lille dreng fanget i rulletrappe i indkøbscenter

En dreng fik sig en grim forskrækkelse, da han kom i glemme i en rulletrappe i et indkøbscenter.

En lille dreng sad i omkring 40 minutter fast i indkøbscenteret Spinderiet i Valby, efter at han fik sin hånd i klemme i rulletrappen.

Ifølge Københavns Politi sad hans hånd fast under gelænderet, der var rullet ned, skriver bt.dk.

- Vi får en melding klokken 16.59 om, at hans hånd eller arm er klemt inde. Han kan ikke komme fri, og brandvæsnet er på stedet, siger vagtleder John Hansen fra Københavns Politi.

Ifølge BTs oplysninger er der tale om en dreng på omkring fem år, og hans mor var sammen med ham, mens de tililende redningsarbejdere fik ham fri fra rulletrappen.

Tre kvarter efter at rulletrappen havde klemt hans hånd, blev han eskorteret ud til en ventende ambulance med armen i en forbinding.

Onsdag eftermiddag var rulletrappen mellem første og anden sal i indkøbscenteret stadig afspærret.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her